Forsiden lige nu: Fru Tiger er skredet - igen
.tv lige nu: Paradise Hotel: Hjemme hos brystbomben Stina
’X Factor’-gruppen VocaLoca overhører skaldepandens råd om ikke at vaske sig i en uge
10:17 - 22. feb. 2008 | Allan Lykke

Naturligvis synger VocaLoca også i badet - og i aften satser de på at blæse Blachman omkuld med disco-musik. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Se samlingen af Blachmans mest horrible udtalelser i Ekstra Bladet i dag

- Vi har simpelt hen øvet så meget den forløbne uge, at vi var nødt til at gå i bad. Og når vi er færdige i aften, trænger vi nok igen, lyder det fra VocaLoca. (Foto: Jesper Stormly Hansen)

Thomas Blachman måtte helt tæt på for at lugte og mærke VocaLoca i sidste uges 'X Factor'. (Foto: Jan Unger)
Man må håbe, at ’X Factor’-dommer Thomas Blachmans lugtesans er på toppen i aften, for hvis han vil lugte sved og dårlig ånde fra vokalgruppen VocaLoca, får han mere end svært ved det.
Kvintetten dufter nemlig som en nyfødt baby.
VocaLoca har valgt at trodse den skaldede provokatørs råd fra programmet i fredags om ikke at gå i bad i en uge, så han rigtig kunne ’lugte og mærke’ dem.
– Godt med dig, Blachman. Vi har simpelt hen øvet så meget den forløbne uge, at vi var nødt til at gå i bad. Og når vi er færdige i aften, trænger vi nok igen, siger den ene af de to piger i gruppen, Charlotte Lauridsen, mens hun sammen med Katrine Martinsen, Ulrich Lauridsen, Magnus Rasch og Erik Kolind står og skrubber skidtet af under bruseren.
Nærmest stolte
VocaLoca, der er blandt de syv tilbageværende i konkurrencen, har de to
seneste uger været genstand for Thomas Blachmans spydige kommentarer.
Han har sammenlignet Magnus med en kontormus, han har villet sende dem til Afghanistan for at synge for soldaterne – ’det er lige stilen’, sagde han efter at have hørt deres udgave af ’Krumme-sangen’. Og så gik han ellers amok ved at rejse sig og gå mod scenen, hvor VocaLoca fik læst og påskrevet, at de ikke sagde ham noget.
– Hvis det ikke er at kunne mærke noget, når man rejser sig op og går mod scenen, så ved jeg ikke hvad. Det er ikke sket før, og hvis han var ligeglad med os, ville han vel bare have siddet og gjort ingenting. Vi er nærmest stolte af det, siger Ulrich og Magnus i munden på hinanden.
– Nu mente han det nok ikke som et kompliment?
– Næppe, men det med, at han ikke kan mærke os, det tror jeg ikke på. Vi berører ham bare ikke på den måde, han gerne vil berøres, siger Magnus.
Tog pis på ham
Gruppen har da også valgt at tage Blachmans kritik fra den humoristiske side.
I fredags indledte de ’Krumme-sangen’ med at tage pis på skaldepanden.
’Det er svært at være 11 år/ der er så meget, som man ikke forstår/hvorfor går Thomas Blachman rundt/og ser ud, som om alting er rundt’, sang de.
– Et lille kærligt hib fra os til Blachman. Han gav os en lussing, og nu har vi givet ham én igen. Det står 1-1, vi er kvit, og så er vi gode venner igen, bemærker Ulrich.
– Så I er ved godt mod?
– Bestemt; men hvordan det kommer til at gå i resten af konkurrencen er helt uforudsigeligt. Hvem havde forestillet sig, at Frederik skulle ryge ud allerede nu, siger Louise, der netop er kommet ud af omklædningsrummet.
Disco i aften
I aften gælder det disco-musik i ’X Factor’, og VocaLoca mener, de har fundet
et nummer, som også Blachman kan lide.
– Vi er slet ikke ude på at være en oprørsk gruppe. Vores mål er at lave noget sjovt, og det er, hvad man kan med musik. Nogle mener, at musik kun skal udtrykke sorg og smerte. Men det skal også udtrykke glæde og spas. I aften er vi dog mere seriøse. Vi er ikke ude på at lave ballade, indskyder Katrine – lige så skinnende ren og velduftende som de andre.
Ta’ den, Blachman.
Maze pressede verdensmesteren 20:54, 20. mar
Endnu et tophold faldt 20:46, 20. mar
Sælg dog Danmark til kineserne! 20:34, 20. mar
Arsenal til tops i Premier League 20:26, 20. mar
USA-udsending besøger Mellemøsten 20:26, 20. mar
Fru Tiger er skredet - igen 20:20, 20. mar
Endnu en fangeflugt fra Aalborg Psykiatrisk Sygehus 19:44, 20. mar
Fru Tiger er skredet - igen 20:20, 20. mar
Kvinde forhindrer voldtægt på Nørrebro 17:01, 20. mar
Hanne Boel nøgen 12:25, 20. mar
Arsenal til tops i Premier League 20:26, 20. mar
TV: Drømmemål - men til træning 15:00, 20. mar
Vil ha' de frække billeder tilbage 13:34, 20. mar
Endnu en fangeflugt fra Aalborg Psykiatrisk Sygehus 19:44, 20. mar
![]()
![]()