TV

Børneporno var legaliseret lemlæstelse af børn

Både Ekstra Bladet og Danmarks Radio fik sat fokus på alle fortielserne i 1979

  • ’Der er ikke tale om porno, men om lemlæstelse af børn’, sagde en tidl. Ekstra Blads-journalist, Knud Buchardt. Foto: Anders Brohus
’Der er ikke tale om porno, men om lemlæstelse af børn’, sagde en tidl. Ekstra Blads-journalist, Knud Buchardt. Foto: Anders Brohus

’Der er ikke tale om porno, men om lemlæstelse af børn’. Kritikerne af den danske lov, som legaliserede salg og distribution af børneporno, lagde ikke fingrene imellem.

Det gjorde en af datidens navnkundige kriminalreportere Knud Buchardt fra Ekstra Bladet heller ikke, da han i 1979 kastede sig ud i en kampagne mod pornokongerne, Theander-brødrenes, ’børneimperium’.

- Hvis Folketingets politikere så noget af den børneporno, som Candy Film og Color Climax sender på gaden, ville det blive forbudt øjeblikkeligt, fortæller han til Danmarks Radios Jørgen Flindt Pedersen og Erik Stephensen i 1979. Han mente, at der var tale om en legaliseret lemlæstelse af børn.

Ifølge dokumentaren ’Candy Film - Da børneporno var lovligt’, som DR2 sendte her til aften, havde Danmarks Radio sammen med Ekstra Bladet godt fat i hele problemstillingen i slut-halvfjerdserne, da det endelig gik op for mange, hvad den legaliserede børneporno egentlig indebar.

Erik Stephensen - den gang på DR - gik sammen med sin makker, Jørgen Flindt Pedersen hårdt til børnepornoens bagmænd. Foto: Jyllands Posten Erik Stephensen - den gang på DR - gik sammen med sin makker, Jørgen Flindt Pedersen hårdt til børnepornoens bagmænd. Foto: Jyllands Posten  

Erik Stephensen
- I virkeligheden var det slet ikke hverken børns retsstilling eller de politiske slagsmål som sådan, der fik os på DR i gang med emnet. Det var faktisk begrebet ytringsfrihed. Mens der kørte kampagner for at forbyde børnepornoen, stod Leif Blædel frem med synspunkter om, at man med det forbud ville skære i folks rettigheder til at sige, skrive og tænke, hvad man ville. Det skabte en kæmpe diskussion, og det var den, der bragte os ind på emnet, husker dokumentar-producenten Erik Stephensen.

Se også: Eksperter: Børneporno er kommet for at blive

For producenten af DR 2-dokumentaren, Thomas Heurlin, undrer sig stadig over, at ingen den gang formåede at kigge på børnepornobillederne og forstå, at de faktisk viste et overgreb på et levende barn. Det var ikke fiktion, men modbydelig virksomhed, hvor et lille barn blev groft misbrugt.

- Samtidig var 1979 udnævnt til FN’s Børneår, men det var der ikke mange politikere, der skænkede en tanke. De havde alle så travlt med deres ideologiske slagsmål, at det enkelte barns lemlæstelse gled helt i baggrunden, siger han.

Liderlige lolita
Forskeren Lone Backe lavede en universitetsafhandling, der blev udgivet i bogform under titlen ’Liderlige lotita’. Her tog hun børnepornoen under skarp behandling. I bogen konstaterer hun, at der er tale om et globalt socialpolitisk problem, og hun kiggede på ikke mindst myterne om de helt unge pigers seksualitet og påstandene om, at selv de meget unge kan nyde voldtægt.

Se også: Modbydeligt tv: Mange var imod forbud mod børneporno i Danmark

Bogen udkom i 1979 og blev senere forbudt - og i videst omfang makuleret, fordi Lone Backe har illustreret sine konklusioner med fotos - til trods for at bogen går uhyre akademisk til værks. I dag er det forbudt at besidde en af Lone Backes bøger. Men den gang vakte bogen opsigt, og den viste med al tydelighed den grumme, forløjne virkelighed bag ikke mindst børneporno.

Se også: DR2 i aften: Børneporno tilladt i Danmark til 1980

Adskillige eksperter - herunder kriminolog og psykolog Berl Kuchinsky - mente ellers, at det legale salg og produktionen af børneporno i Danmark gennem 11 år fra 1969 til 1980 var samfundsgavnlig, idet det forhindrede voldtægt og overgreb på danske børn, når de pædofile i stedet kunne 'forlyste' sig med film og magasiner.

Inge Krogh
Af samme grund havde Kristelig Folkepartis Inge Kroghs lovforslag i Folketinget om forbud af børneporno ingen gang på jorden. Forlaget faldt med et brag i 1979, hvor både medlemmer af De Radikale, SF, VS og Fremskridtspartiet stemte imod.

Lic. jur. Preben Vilhjem kalder datidens forbud for signalpolitik. Foto: Polfoto Lic. jur. Preben Vilhjem kalder datidens forbud for signalpolitik. Foto: Polfoto  

Blandt dem var Preben Vilhjem, der i forlængelse af Berl Kuchinskys: 'Børneporno er noget, der er kommet for at blive. Vi slipper aldrig af med det', sagde, at så længe, der var efterspørgere af børneporno, ville der også være udbydere.

- Jeg var imod - også da loven endte med en vedtagelse og trådte i kraft i 1980. I min og andres optik var modstanden en naturlig konsekvens af det beslutningsgrundlag, vi som politikere fik stillet til rådighed af eksperter på området. Hertil kom, at hele diskussionen ikke tog sit udspring i børnevelfærd eller rettigheder, men alene i en kristelig rabiat seksualmoral anført af Inge Krogh med sex på hjernen. Hendes korstog handlede om uterlighed over for unge kvinder. Dette forbud var ren signalpolitik, mener Preben Vilhjelm, der sad i Folketinget for VS.

Inge Krogh fra Kristelig Folkeparti havde via sine daglige ture igennem Istedgade set ting, hun ikke mente burde være lovlige. Foto: Polfoto Inge Krogh fra Kristelig Folkeparti havde via sine daglige ture igennem Istedgade set ting, hun ikke mente burde være lovlige. Foto: Polfoto  

Den danske børneporno blev produceret af brødrene Jens og Peter Theander. Kun Peter Theander lever stadig, men han har ikke ønsket at medvirke i nogle af de tre udsendelser. Dokumentarens tilrettelægger oplyser, at han i researchen har regnet sig frem til, at Theanderne i nutidskroner tjente 50 mio. kr. på børnepornoen alene på de 11 år.

 

 

 

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!

Seneste i flash!

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilie Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen