Efter bakexit: Mette Blomsterberg får nyt job

Det føles godt i maven, siger konditoren, der nu skal være vært på et nyt tv-program om kager på TV 2

Metter Blomsterberg skal være med i et nyt TV 2-program. Foto: Polfoto/Jacob Ehrbahn
Metter Blomsterberg skal være med i et nyt TV 2-program. Foto: Polfoto/Jacob Ehrbahn

Der lød et ramaskrig, da Mette Blomsterberg sagde farvel og tak til det populære kage-program 'Den store bagedyst'.

På den måde var med-dommer Jan Friis-Mikkelsen og brugere på sociale medier ved at få drømmekagen galt i halsen, da det kom frem.

Se også: Nye Bagedyst-dommere frygter én bestemt ting

Nu, et par måneder senere, kan de glæde sig over, at Mette Blomsterberg vender tilbage til skærmene.

Det er TV 2, der har shanghajet Blomsterberg som vært i det nye tv-program 'Sukkertoppen', hvor tre hold af professionelle konditorer skal konkurrere om at vinde den såkaldte bryllupskagefinale.

Det skriver TV 2 på sin hjemmeside.

Højt niveau
Dermed adskiller det nye kage-program sig fra DR's 'Den store bagedyst', der allerede har sat sig godt og grundigt på 'kage-tv'.

Ifølge TV 2's redaktør Thomas Richardt Strøbech kommer der med de professionelle deltagere et højt fagligt niveau.

Se også: Nye Bagedyst-dommere: Derfor sagde vi ja

- For de medvirkende er det kun det ypperste, der er godt nok, så vi kommer til at se nogle kagekunstværker, der både vil imponere og fascinere, samtidig med, at man måske inspireres i det små, selvom man nok ikke helt kan gøre de medvirkende kunsten efter, siger han.

Mette Blomsterberg, vært på 'Den store bagedyst' Tim Vladimir og dommer Jan Friis-Mikkelsen. Foto: DR/Sanne Christophersen
Mette Blomsterberg, vært på 'Den store bagedyst' Tim Vladimir og dommer Jan Friis-Mikkelsen. Foto: DR/Sanne Christophersen

Ud over Mette Blomsterberg som vært har kanalen fået fingrene i Nikolaos Strangas fra Strangas Dessert Boutique og Ronnie Holmen fra Odense Marcipan, der skal være dommere i 'Sukkertoppen'.

'Føles godt'
En sentimental Mette Blomsterberg har tidligere udtalt, at hun har grædt sine tårer op til sit bakexit.

Mette Blomsterberg var meget glad for at være dommer i 'Den store bagedyst' i flere sæsoner. Både hun og Jan Friis-Mikkelsen valgte dog at sige fra tidligere på året, og DR, der producerer programmet, har fundet nye værter. Foto: DR/Bjarne Bergius Hermansen
Mette Blomsterberg var meget glad for at være dommer i 'Den store bagedyst' i flere sæsoner. Både hun og Jan Friis-Mikkelsen valgte dog at sige fra tidligere på året, og DR, der producerer programmet, har fundet nye værter. Foto: DR/Bjarne Bergius Hermansen

Nu har hun imidlertid en god følelse i maven, efter hun har sagt ja til at være vært på det nye program.

Se også: Blomsterberg om exit: Jeg har grædt mine tårer

 

- Det er helt nyt for mig, at jeg nu skal være vært. Det er en kæmpe udfordring, hvor jeg kan mærke i min mave, at jeg er megabegejstret, men også lidt nervøs. Jeg har været vært i mine egne kageprogrammer, men nu skal jeg være vært for andre, siger Mette Blomsterberg til TV 2.

Hun glæder sig også over at have med professionelle at gøre.

- Det er fantastisk, at vi nu skal sætte professionelle på arbejde. Jeg elsker at se mennesker, som ved, hvad de laver og som kan imponere os alle sammen. Der bliver meget mere faglighed, hvor deltagerne skal være skarpe fra starten for at gå videre, siger Mette Blomsterberg til TV 2.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen