TV

Madanmeldere skal lave mad for MasterChef-kokkene

Rollerne er byttet om, når madanmeldere skal lave mad til de barske kokke

Rasmus er Danmarks yngste madanmelder, og han plejer at spise kokkenes mad. I dag skal han dog imponere med sin kokkekunst. (Foto: TV3)
1/3
Næste »

I aften slår TV3 igen dørene op til MasterChef-køkkenet. Og denne gang er der to madanmeldere blandt de talenter, der har skiftet de skarpe penne ud med de slebne knive.

Jakob Mielcke TV - 1. feb. 2016 Master Chef-kok: Jeg har ingen planer om at være mere sammen med mine børn

De tre MasterChef-dommerne, Thomas Castberg, Jakob Mielcke og Jesper Koch glæder sig til at se, om de to skribenter, der normalt anmelder deres mad, kan stå distancen, når de selv er i køkkenet, og kan være med i opløbet om MasterChef-trofæet og førstepræmien på 100.000 kroner.

Madanmelderen forstod ikke Mielcke
- Det er anmeldere, som begge to har anmeldt mig. Den ene har på tidspunkt skrevet, at jeg serverede en dessert, som han ikke forstod, siger Jakob Mielcke, der er medejer af gourmetrestauranten Mielcke & Hurtigkarl på Frederiksberg.

(Artiklen fortsætter under billedet)

 

Kun 40 håbefulde amatørkokke går videre fra de to audition-dage til det forjættede MasterChef-køkken.

En af dem, der skal igennem nåleøjet, er Danmarks yngste madanmelder, Rasmus Palsgård Bertelsen, der er vant til god mad - men mere at indtage den end lave den.

Spændt og nervøs
- Jeg kender dommerne fra mit job som madskribent, og det gør, at jeg af og til har fornøjelsen af at spise deres mad. Så nu er jeg spændt og nervøs for, hvad de vil synes om min mad, siger 27-årige Rasmus Bertelsen i tv-klippet øverst i artiklen.

- Jeg synes, det er modigt af anmelderne. Fordi de har alt at miste i at stå der, siger Jakob Mielcke og fortsætter:

Langer ud efter madanmeldere
- Men jeg har været overrasket over flere af dem og deres talent for mad, og det synes jeg faktisk er rart at se, for jeg er en af dem, der engang imellem har været ude og lange lidt ud efter madanmeldere.

Fatter de hvad der foregår
- Når vores branche på ti år har løftet sig til et niveau, som er noget helt andet end for ti år siden, så har jeg nogle gange godt kunnet savne, at anmelderstanden havde gennemgået den samme udvikling. Jeg synes nogle gange, det har kunnet være hæmmende at skulle beskrives og forstås af en person, hvor man tænker: 'Fatter personen overhovedet, hvad der foregår her?', spørger han retorisk.

En anden anmelder, der stiller op til dommernes granskning er Rasmus Schou, der er restaurantredaktør for AOK. Han vælger at kaste sig over en solbærblads-is til audition, som han til dommerens store forbavselse selv mener, smager at solsort. Se tv-klippet herunder:

MasterChef sendes mandag til torsdag klokken 19 på TV3

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen