TV

Ny 'X Factor'-dommer har haft en voldsom start

Mette Lindberg er ny som dommer i 'X Factor', og det har været en god, men også til tider voldsom oplevelse

Mette Lindberg er den nye pige i klassen sammen med Remee og Blachman. Hør, hvem hun på forhånd håbede på ikke at komme op at skændes med.
1/2
Næste »

Når den nye sæson af 'X Factor' får premiere i 2016, sidder der en ny dommer mellem de to garvede herrer Thomas Blachman og Remee ved dommerbordet.

Sender deltagere hjem
Den 32-årige sangerinde Mette Lindberg, der er forsanger i bandet Asteroids Galaxy Tour, er for første gang med til at sende håbefulde deltagere hjem eller videre i den populære tv-konkurrence.

Optagelserne til de indledende runder er allerede i kassen.

- Det har været sindssygt fedt, men man kan jo ikke altid forestille sig præcis, hvad man går ind til. Der var et par tidspunkter i processen, hvor vi havde været en masse nye ting igennem, hvor jeg tænkte 'Hvad er det, jeg har sagt ja til', griner hun og fortsætter:

Fået fod på det
- Det er en voldsom ting at skulle have med mennesker at gøre, der enten skal gå videre eller afvises. Når man laver noget, der er så nyt, kan det godt føles lidt voldsomt i starten, men nu har jeg fået fod på det, siger hun.

Den nye kvinde i dommerflokken mener, at den konstruktive kritik til deltagerne er vigtig, og hun kunne sagtens bruge masser af tid på at hjælpe dem på vej. Det er dog ikke muligt, når tusindvis af unge som gamle kommer til auditions.

- Jeg synes, at det er vigtigt, at man kan give hinanden kritik. Det kan være svært, når man har et meget kort møde med nogle du skal sende videre eller hjem og nå at formulere begrundelsen på meget kort tid. Folk har lagt så meget i det, så man vil gerne gøre det ordentligt. Jeg vænner mig aldrig til at sige 'Det går ikke' eller 'Jeg synes ikke, at du synger godt', siger hun.

Glatter ud
Mette Lindberg tror, at hun får rollen som den omsorgsfulde dommer, men hun forsikrer, at hun også sagtens kan sige det, hun mener. Hun vil bare helst præsentere det på en ordentlig måde for deltagerne.

- Jeg er direkte, men også lidt en udglatter. Jeg kan godt lide, at det bliver leveret godt. Jeg har svært ved at være hård og kontakt overfor andre mennesker, siger hun.

Mette Lindberg kan opleves som en del af dommertrioen, når den niende sæson af 'X Factor' har premiere den 8. januar.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen