P4-vært afslører årsag til ildebefindende: Det var nyreknas

Det var problemer med nyrerne, der lørdag resulterede i, at Kenny Jensen faldt om, mens han var live i radioen

Kenny Jensen meddeler, at han vil være tilbage næste lørdag. Foto: DR
Kenny Jensen meddeler, at han vil være tilbage næste lørdag. Foto: DR

Lørdag fik P4's lyttere sig en ubehagelig overraskelse, da studievært Kenny Jensen udbrød: Ring efter en ambulance, og efterfølgende mistede bevidstheden

Se også: Radiovært afbryder udsendelse: 'Ring efter en ambulance'

Det viser sig nu, at problemer med nyrerne var årsagen til Kenny Jensens ildebefindende.

'Det var nyreknas, der var skyld i, at jeg besvimede midt i programmet 'Grillen på P4'. Den stakkels lytter, der var igennem til quizzen, og som var vidne til 'uheldet' på første parket, får naturligvis sin præmie', skriver Kenny Jensen på sin Facebook-profil.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en uddybende kommentar til Kenny Jensen selv, men ganske forståeligt meddeler han, at han vil bruge den kommende tid på at sunde sig oven på uheldet.

DR's kommunikationsafdeling kommer med samme, klokkeklare meddelelse: Ingen interviews med Kenny!

Tilbage næste lørdag
Kenny Jensen uddyber dog i sit Facebook-opslag, at han vender tilbage ganske snart:

'Jeg glæder mig til at grille igen på lørdag. Husk på at nyde hvert sekund og ikke tage noget for givet. Tak til de interne vagtfolk i DR Byen, der fandt og vækkende mig - til ambulance teamet, samt personalet på Herlev Sygehus. Og ikke mindst tusind tak for de mange varme og søde beskeder, jeg har modtaget fra lytterne og mine venner - er rørt og lover ventepølser til alle - af hjertet tak.', slutter Kenny Jensen.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen