Remee: - DR kunne lave den største stjerne

- Det er verdens mest kommercielle tv-format på verdens mindst kommercielle tv-station, siger Remee om 'X-Factor'

01:13

Der har tit været kritik af, at X-Factor-vinderne aldrig når videre med deres karriere ved programmet afslutning. Næste sæsons dommere blev i dag præsenteret ved et pressemøde i indre København. Her blev Sanne Salomonsen som ventet afsløret som ny dommer ved siden af Thomas Blachmann og Remee. Her forholdt Remee sig til kritikken om de forhenværende vinderes karrierer – eller mangel på samme:

- Vi har altså det her kompleks med det her tv-program. Det er verdens mest kommercielle tv-format på verdens mindst kommercielle tv-station. Hvis DR virkelig ville, kunne de vælge hvert år at sige, nu laver vi den største stjerne i landet. Fordi de har den største medie-platform i landet. Intet ville kunne stå imod DRs kraft, hvis det var det man skulle bruge den til, siger han og uddyber:

Remee klar til endnu en sæson X-Factor. Foto: Mogens Flindt
Remee klar til endnu en sæson X-Factor. Foto: Mogens Flindt

- Det er jo grund problemet i forhold til, hvis man drømmer om at sige, at vi skal have den største kommercielle stjerne. Det ville sikkert i virkeligheden skabe et større problem end forløsning. Det er sådan lidt det valg, man har. Der er så mange gode ting ved at være ved DR. Men det er også en af de ting, der gør, at man ikke kan kommercialisere det i samme grad, som man ville kunne på alle mulige andre tv-stationer.

Se også: Officielt: Her er næste års danske X Factor-vært

DRs underholdningschef Jan Lagermand Lundme i højt humor til dagens pressemøde. Foto: Mogens Flindt
DRs underholdningschef Jan Lagermand Lundme i højt humor til dagens pressemøde. Foto: Mogens Flindt
 

En nødvendighed rent etisk
Hos DR er man klar i mælet, når det kommer til at sætte ord på programmet og dets rolle. Det er vigtigt for dem at understrege, at det for dem er et underholdningsprogram, som mange danskere elsker at se og samles om. Derfor lægger de stor vægt på, at der ved programmets afslutning er en klar linje, så de ikke skævvrider musikbranchen. Derfor er det sådan, at vinderen af en sæson bliver sendt videre til et pladeselskab, der herefter varetager vinderens interesse, forklarer underholdningschef hos DR, Jan Lagermand Lundme:

- Hvis vi ikke gjorde det, så ville vi få skudt i skoen, at det eneste, vi tænkte på ,var at frembruse vores egne deltagere. Så tror jeg at branchen – med rette – ville blive rasende på os, fordi vi prioriterede på den måde. Så derfor siger vi, at når man er færdig med X-factor, så står man på fuldstændig samme vilkår som alle mulige andre kunstnere eller artister i det her land. Rent etisk er det en nødvendighed, at det er sådan her.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen