'Top Gear'-stjerne i alvorlig ulykke

Tv-vært Richard Hammond, der blev verdenskendt i det succesfulde bilprogram 'Top Gear', er kommet slemt til skade i et motorcykelstyrt

Richard Hammond har endnu engang snydt døden. Foto: All Over
Richard Hammond har endnu engang snydt døden. Foto: All Over

Se også: Netflix-chef rystet over Top Gear-trios lønkrav

Man lever tilsyneladende livet farligt, når man lever af at prøvekøre alle tænkelige og utænkelige køretøjer med to og fire hjul i tv-dramaets tjeneste.

I hvert fald er den 47-årige tv-stjerne Richard Hammond, der er kendt fra programmet 'Top Gear' og senest 'The Grand Tour', der vises på streamingtjenesten Amazon Prime, netop kommet ganske alvorligt til skade.

Bevidstløs i vejsiden
Motorcykelulykken indtraf under tv-optagelser til seriens anden sæson i Mozambique, hvor Hammond styrtede på motorcykel og efter sigende lå bevidstløs i vejsiden i minutterne efter styrtet.

Hammonds tv-kollega Jeremy Clarkson fortæller ifølge flere medier om sin vens styrt:

- Han kom virkeligt slemt til skade.

Hammond (yderst til højre) udgør en tredjedel af værtsholdet på 'The Grand Tour'.
Hammond (yderst til højre) udgør en tredjedel af værtsholdet på 'The Grand Tour'.
 

Det vides ikke, om Hammond var iført styrthjelm, da han kørte galt.

- Richard kørte med høj fart, da han fløj af motorcyklen. Det fremkaldte øjeblikkeligt chok hos hele holdet, siger en kilde ifølge avisen The Sun.

Langt til nærmeste hospital
Hammonds to medværter - 57-årige jeremy Clarkson og 54-årige James May - var sammen med tv-holdets læge hurtigt på pletten.

Det forlyder, at styrtet indtraf langt fra hospitaler og lægehjælp, da optagelserne blev foretaget meget langt ude på landet i Mozambique.

På spørgsmålet om, hvorvidt Hammond efterfølgende blev indlagt, svarer hans kollega - den altid bramfri og humoristiske Jeremy Clarkson - med et glimt i øjet:

- Vi benytter os ikke af hospitaler.

Richard Hammond har brugt det meste af sin karriere i fartens tjeneste. Foto: All Over
Richard Hammond har brugt det meste af sin karriere i fartens tjeneste. Foto: All Over

Værts-trioen har været i Mozambique i det sydøstlige Afrika de seneste 14 dage for at færdiggøre optagelserne.

Det forlyder, at ulykken vil blive inkluderet i et afsnit af 'The Grand Tour' senere på året.

Se også: Populære britiske tv-værter giver den gas i nyt show

James May, Richard Hammond og Jeremy Clarkson på optagelse. Foto: AP
James May, Richard Hammond og Jeremy Clarkson på optagelse. Foto: AP
 

450 kilometer i timen
Det er ikke første gang, Richard Hammond er kommet slemt til skade i forbindelse med tv-optagelser i høj fart.

I 2006 var Hammond involveret i en ekstremt alvorlig ulykke i forbindelse med et stunt med en raketdrevet bil.

Her kørte han galt med intet mindre end 450 kilometer i timen, hvilket var uhyggeligt tæt på at koste ham livet.

Den fartglade, men uheldige tv-vært Richard Hammond. Foto: AP
Den fartglade, men uheldige tv-vært Richard Hammond. Foto: AP
 

Hukommelsestab og depression
Den uheldige tv-stjerne måtte indlægges i fem uger og tilbragte de to af ugerne i kunstigt koma.

Richard har efterfølgende forklaret, at han lider under alvorlige følgevirkninger fra ulykken, der indtraf for 11 år siden.

Blandt andet har han haft hukommelsestab og depression.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen