'X Factor-deltager' går helt kold for åben skærm

'X Factor-Morten' gik fredag aften helt kold, da det blev hans tur til at synge, men efter et øjebliks kaos kom han endelig i gang

Morten står tom for ord og bliver hjulpet i gang af Sofie Linde. Foto: Mogens Flindt
Morten står tom for ord og bliver hjulpet i gang af Sofie Linde. Foto: Mogens Flindt

Det var tæt på at gå helt galt for X Factor-Morten foran en stor del af Danmarks befolkning.

Da den 26-årige sanger skulle på scenen og synge sin sang, gik han pludselig i stå. I et kort øjeblik frøs Morten i studiet, mens publikum og dommere så måbende og chokerede til.

En tydeligt nervøs Morten nåede dårligt at udstøde en tone, før klappen gik helt ned. Musikken spillede, mens Morten Nørgaard stod helt tom i blikket med munden lukket.

Kameraet skiftede derefter til Remee, der signalerede, at musikken skulle stoppes øjeblikkeligt. Og det blev den. Morten Nørgaard signalerede, at han ikke kunne præstere, og det fik værten Sofie Linde til at storme ind på scenen.

Artiklen fortsætter under billedet

Morten gik helt kold på scenen (Foto: Mogens Flindt)
Morten gik helt kold på scenen (Foto: Mogens Flindt)
 

- Jeg kan ikke, sagde sangeren, mens vært Sofie Linde forsøgte at opmuntre ham.

- Jeg ved, du kan. Du har lige gjort det. Kom så, indledte hun og opfordrede folk til at støtte.

- Mine damer og herrer, nu sender I alle mulige gode tanker i denne her mands retning, sagde Sofie Linde.

Kom igennem
Efterfølgende prøvede den gæve Morten Nørgaard igen, og så lykkedes det for ham at komme i gang med sangen 'Say You Won't Let Go' af James Arthur, mens publikum jublede.

Morten kom helskindet igennem, og så var det tid til at høre fra dommerne.

Artiklen fortsætter under billedet

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende igen, men hvor er det godt komme igen. Sejt gået. Jeg er helt tør i munden. Søde, dejlige menneske. Nu kan du ånde lettet op, sagde Reeme til den unge deltager, der også blev hyldet af Thomas Blachman.

- Jeg tror, det er første gang nogensinde, at der er lavet en onstart på den måde, og det er fandeme godt kommet igen. Du kunne ligeså godt være løbet ud og sat dig ind i en taxa. Det er meget smukt. Svær sang og måske ikke den største vokalpræstation, men det tror jeg da fanden oven på den start, sagde Thomas Blachman.

Et kæmpe pres
Også Mette Lindberg havde store roser til den nervøse Morten.

- Man er under et kæmpe pres i der her show, og du er ikke vant til at stå på en scene. Tænk, at du kunne bevare roen. Så stærkt. Sejt gået, sagde Mette Lindberg.

Liveshowet er i gang netop nu. Husk at du kan læse masser af reaktioner efter programmet og chatte med den udstemte deltager på eb.dk i morgen formiddag

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt
 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen