The Competition: Musik er vigtigere end skrigende piger

Fredag aften røg gruppen The Comptetition ud ag ’X Factor’. Lørdag formiddag chattede de med Ekstra Bladets læsere og afslørede, at det med musikken det mener de seriøst

  • Kristoffer og Theis skulle hjem og se dyner, da de var færdige med at chatte med Ekstra Bladets læsere. (Foto: Jonas Olufson)
Kristoffer og Theis skulle hjem og se dyner, da de var færdige med at chatte med Ekstra Bladets læsere. (Foto: Jonas Olufson)

Det var et par ret klatøjede fyre fra ’X Factor’-gruppen The Competition, der lørdag formiddag satte sig foran computeren på Ekstra Bladets redaktion for at chatte med læserne. Sølle to timers søvn var det blevet til, siden de fredag aften fik dødsstødet af Thomas Blachman og sendt ud af det populære talentshow.

En læser ville vide, om de to 21-årige musikalske knægte fra Sindal i Nordjylland ville med ud og drikke gravøl efter exitet.

- Dem fik vi vist rigeligt af i aftes og i nat. Men det var egentlig ikke rigtig gravøl, for vi er stolte af det, vi har opnået. Og lettede over at vi kom ud af konkurrencen på så fin en måde, lød svaret fra Theis og Kristoffer.

The Competition havde med garanti gerne taget en uge eller to mere i ’X Factor’, men skuffelsen over at være røget ud var allerede afløst af stolthed over overhovedet at være kommet så langt i konkurrencen.

Se også: X Factor-deltagere: Vi vidste vi ikke ville vinde

- Vi synes, at vi gjorde vores ypperste, og det var en skam, at det ikke var nok. Men vi er superstolte af det, vi har leveret. Og vi forlader programmet med oprejst pande, lød det fra de trætte sangere.

Både Thomas Blachman og Mette Lindberg har været efter gruppen for ikke at være ægte nok. Og det blev gentaget fredag aften, hvor de to dommere mente, at The Competition indtog en ikke-ægte karakter, da de var på scenen. Netop den ægthed-diskussion ville en læser gerne høre drengenes egen version af.

- Vi synes selv, at vores karakter fredag aften var alt andet end påtaget. Det var så meget os, lød fra dem.

Se også: The Competition er ude af X Factor

The Competition måtte fredag aften også lægge ører til, at Thomas Blachman sammenlignede dem med sidste års ’X Factor’-charmetrolde fra Citybois.

- Det er helt uberettiget. Vi var meget seriøse med musikken også inden ’X Factor’. Vi vægter musikken højere end skrigende piger, var kommentaren fra The Competition, der igen og igen blev spurgt til fremtiden.

- Vi skal ud og spille en masse musik, og vi håber, at sommeren bliver fyldt med masser af jobs. Vi har en masse materiale, som vi ikke har færdigindspillet, men som vi gerne vil ud med så hurtigt som muligt. Vi er klar til at knokle for musikken. Succes kommer ikke ud af ingenting, lød det fra duoen, der vælger at holde fast i navnet The Competition, når de i fremtiden skal lave musik.

Se også: Blachman overlevede fredagens X Factor

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen