X Factor

Twitter koger: Hvad bilder DR sig ind

Familieprogrammet X Factor blev afløst af en programoversigt med børneuegnede ting

Ord som blowjob og en pige, der beretter om, hvordan hun er cutter og vil skære dybere næste gang, er ikke egnet for de mindre børn, der sidder klinet til tv-skærmet hver fredag for at se X Factor.

 

Det mener i hvert fald flere forældre, der raser over, at DR, da X Factor gik i sort, valgte at køre programoversigter, som omtalte programmer, der bestemt ikke er for børn.

'Seriøst DR. I sender reklamer for ekstremvoksenprogrammer for øjnene af børn. Dumt. Min 8-årige har lige lært ord som blowjob. Tak, skriver Kristina Velsen.

 

Maise Njor er heller ikke tilfreds: 'Hvor mange børn har lige set den fede måge spise en terneunge i X Factor-pausen? spørger hun.

Martin Hjort mener, at Bowie hævner sig fra himlen, og den tidligere TV2-chef Michael Dyrby har også følt sig kaldet til at kritisere DR:

'Fedt nok. DR har tre trailere om terne i 4:3. Hvad laver værten og producer, når det brænder på. Live tv i 2016 er svært, lyder det sarkastisk.

Og sådan fortsætter det. Andre gør gældende, at det s'gu da ikke kan være meningen, at børn i flere omgange skal sidde og se på ar, som en cutter viser frem og høre, at der skal skæres dybere næste gang.

Og tidlige tv-vært Ane Cordsen mener, at hun ikke kan tænke på andet end terner i aften.

 

DR blev hurtigt gjort opmærksom på fadæsen og de børneuegnede trailere, der blev vist, mens X Factor gik i sort.

Jan Lagermann Lundme, som er chef for DR-underholdning gik allerede under tv-avisen i studiet med store røde ører  for at fabrikere en undskyldning til seerne og ikke mindst til børnefamilierne.

- Der er ingen rigtig god undskyldning her. De trailere i programoversigterne var planlagte til udsendelse sent, og de røg på ved en fejl. Jeg beklager virkelig overfor alle de familier, der har følt sig stødt. Det hele er meget uheldigt. Jeg kan kun siger undskyld, tilføjer Lundme.

 

 

 

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen