Kongelige

Kronprinsessens forvandling

Den norske kronprinsesse Mette-Marit har forvandlet sig fra en ung, usikker kvinde til en voksen, værdig og smuk kronprinsesse. Se billederne her.

  • Kronprinsessen er stylet som en anden topmodel og iført grå kjole designet af Valentino (Foto: Sølve Sundsbø/Det Kongelige HOffet)
Kronprinsessen er stylet som en anden topmodel og iført grå kjole designet af Valentino (Foto: Sølve Sundsbø/Det Kongelige HOffet)
1/2
Næste »

Vi har Mary. Norge har Mette-Marit. Og at nordmændene er stolte af deres kronprinsesse, kan man godt forstå, når man ser de nye billeder af den smukke og strålende kvinde.

Det er modefotografen Sølve Sundsbø, som har taget de nyligt offentliggjorte billeder af Mette-Marit og resten af den norske kongefamilie. Fotografen har tidligere taget billeder for de store modehuse og for superstjerner som Madonna.

- Vi er vældig glade for, at han ville påtage sig dette job for os, for vi synes, at han er en spændende fotograf, siger kommunikationschef for det norske hof, Marianne Hagen til norske VG.

Mere moden prinsesse
Som man kan se på billederne, forstår Sølve Sundsbø at få det bedste frem i den royale familie. Især kronprinsessen stråler og fremstår smukkere end nogensinde. Mere voksen og værdig til den dronninge-titel, der venter hende.

Kronprinsessen er blandt andet fotograferet i to forskellige gallakjoler, som begge er brugt før. Den ene - en lys rosa kjole designet af Peter Dundas - blev brugt ved kronprinsesse Victorias bryllup. Den anden er en grå kjole fra Valentino.

Kongefamilien selv er tilfreds med resultatet. De har sågar annonceret offentliggørelsen af de nye billeder på Twitter - så skulle alle interesserede have en mulighed for at følge med.

Seneste Ekstra Bladet job

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk