Persondata politik

Frede med knækkede tænder

Kronprinsen afslørede et mørkt og slidt tandsæt, da han fortalte om tvillingerne

  • Smilet var stort, men ikke blændende, da kronprins Frederik mødte pressen på Rigshospitalet i weekenden og berettede om den nyoverståede tvillinge-fødsel. (Foto: James Thisted)
« Forrige
Smilet var stort, men ikke blændende, da kronprins Frederik mødte pressen på Rigshospitalet i weekenden og berettede om den nyoverståede tvillinge-fødsel. (Foto: James Thisted)
1 af 3
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Lige så bredt smilet var, lige så mørke og slidte var de tænder, der åbenbarede sig, da kronprins Frederik i forgårs slog ud med armene og indviede danskerne i familieforøgelsen.

Den danske tronfølger er langsomt ved at slægte sin mor på. Dronning Margrethe har i mange år haft stærkt gule tænder som følge af et liv som storryger uden den store hang til grundige tandrensninger.

- Det er ganske normale tænder for hans alder, men måske ikke for hans status. Umiddelbart vil jeg mene, at hans tænder er præget af, at han har røget. Og så er kindtanden i den venstre side af hans mund knækket, siger Kim Sperly, der gennem 26 år har arbejdet som kosmetisk tandlæge.

Han vil uden videre kunne gøre Fredes tænder skinnende hvide med en zoom-tandblegning, ligesom han ville udskifte de gamle sølvplomber med nye, hvide materialer.

- Problemet med de gamle fyldninger er, at de udvider sig og så ender tænderne måske - som ved Frederik - med, at de knækker. Men det er let klaret, siger tandlægen til Ekstra Bladet.

Og slår gerne dørene op for kronprinsen. Men uden at lokke med gratis ydelser, som familien ellers er vant til.

- Det gratis må bilforhandlerne klare. Men jeg laver gerne hans tand og så kan vi kalde den for Krone 3. Og hvis han tager sin familie med, får han familierabat ligesom alle andre, siger Sperly.

Han mener, at også dronning Margrethe burde få sine tænder ordnet.

- Det er jo en kvinde, der repræsenterer landet og derfor bør hun få det lavet.



Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik