Persondata politik

Er Mary gravid?

Det er endnu ikke blevet bekræftet, om rygterne om Marys graviditet er sande. flash! har prøvet at komme sandheden nærmere med hjælp fra en ekspert

  • Er rygterne om Marys graviditet sande eller falske? (Foto: Mikkel Khan Tariq)
« Forrige
Er rygterne om Marys graviditet sande eller falske? (Foto: Mikkel Khan Tariq)
1 af 2
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Spørger man de danske sladderblade, er der ingen tvivl: Kronprinsesse Mary er gravid!

Efter nøje iagtagelser og samtaler med hemmelige kilder, mener blade som Se og Hør samt Billedbladet, at der er en lille ny prins eller prinsesse på vej til det danske hof. Og det er til trods for, at Kongehusets presseansvarlige ikke har nogen kommentar til det ellers så glædelige rygte. Beviserne synes dog at være gode:

- Da hele familien tog på stranden i Tisvildeleje på en af julis varmeste dage, trak Frederik og børnene i badetøjet. Men modsat sidste år, hvor Mary rendte rundt i bikini, valgte hun i år at gå på stranden i løstsiddende tunika, selv om de omkring 32 varmegrader kunne jage selv den mest vandforskrækkede dansker i vandet, skriver Se og Hør.

Frederik måtte ride alene
På ferien til Tisvildeleje holdt Mary sig også fra sine ellers så elskede rideture:

- Alle steder har der været mulighed for, at Mary kunne sadle sin hest op og ride en tur ud i den smukke natur. Men i år har Mary holdt sig fra rideturene, skriver Billedbladet.

Desuden havde Mary også skiftet vinen ud med alkoholfri drikke, da hun og Frederik var til middag på Helenekilde Badehotel, og hendes flotte figur bliver konsekvent pakket ind i løstsiddende tøj, som kan skjule den måske gravide mave.

Ønsker sig et barn mere
Kronprinseparret har ikke lagt skjul på, at de gerne ville have et barn nummer tre, og ifølge Her & Nu, har de i al hemmelighed søgt hjælp hos nogle af Rigshospitalets læger. Så er deres drøm om et tredje barn ved at gå i opfyldelse?

For at få svar på det kontaktede flash! også Kongehusets kommunikationsmedarbejder, Kirsten Baltzer Kahr, men uden meget held:

- Vi har ikke nogen kommentar på nuværende tidspunkt. Hvis det bliver aktuelt, kommer det ud i en officiel pressemddelelse, siger hun.

Med den meddelelse har flash i stedet prøvet at søge svar hos en ekspert.

Det er ren sladder
Anne Jerslev er forsker i film- og medievidenskab ved Københavns Universitet og har speciale i sladder. Hun tror ikke på, at der er hold i historien:

Jeg tvivler på, at det er til at stole på. Det der er med sladder i de her blade er jo, at de trives bedst i et felt mellem løgn og sandhed. Det er gode historier, som kan blive ved med at cirkulere rundt, fordi man kan diskutere om de er sande eller falske. Men jeg må da indrømme, at jeg også selv blev nysgerrig, da jeg hørte nyheden, siger Anne Jerslev.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan K. Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik