Persondata politik

Lyt til konen, Frede

Sprogekspert: Mary klarede sig bedre end kronprins Frederik, da de i weekenden holdt taler

  • Cellisten Andreas Brantelid vandt Kronprinsparrets Kulturpris på 500.000 kroner i lørdags. Og Mary hev sejren hjem i kategorien 'kunsten at holde tale'.(Foto: Thorkild Amdi)
Cellisten Andreas Brantelid vandt Kronprinsparrets Kulturpris på 500.000 kroner i lørdags. Og Mary hev sejren hjem i kategorien 'kunsten at holde tale'.(Foto: Thorkild Amdi)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Ofte slår stemmebåndet knuder, når kronprins Frederik træder op på talerstolen, og efter en fremragende start har der i de sidste par år været en smule tomgang at spore i australske Marys omgang med det danske sprog.

Ekstra Bladet satte derfor lup på Frederik og Mary, da de lørdag aften læste taler op og uddelte Kronprinsparrets Kulturpris i DR Byens nye koncerthus.

Mary har fundet melodien
Sprog- og kommunikationsekspert og lektor ved Københavns Universitet Klaus Kjøller satte plusser og minusser ud for kronprinsparrets oratoriske præstation – og han er ikke i tvivl om, hvem der slap bedst fra opgaven:

– Mary har virkelig fundet melodien i det danske sprog. Hun taler med accent nede i ordene, men melodien er dansk. Hun klarer det fint. Jeg er overbevist om, at hun om få år vil kunne holde en perfekt tale, vurderer eksperten, der var knap så imponeret over kronprinsen:

– Frederik har et problem med, at han afsnubber ordene, når han taler. Han også store problemer med de trykstærke stavelser. Han læser ordene op, som de står, og siger for eksempel ’af’ med tryk på f i stedet for at sige ’a’, som ordet korrekt udtales.

– Frederik skal arbejde med sine tryk, ligesom Caroline Wozniacki skal arbejde med sin førsteserv, konkluderer Klaus Kjøller, der opfordrer kronprinsen til at forberede sig bedre.

– Det er generelt svært at læse andres tekster op. Og det lykkedes ikke særlig godt for Frederik lørdag aften. Det kan kun skyldes, at han ikke har trænet nok i at læse talerne op.

Universitetslektoren kan da heller ikke svinge sig op i de helt store højder, da han bliver bedt om at give kronprinsparret karakter for lørdagens præstation:

– Det var flinkt og artigt. Men Frederik og Mary kan samlet ikke få mere end et syvtal på den nye 12-skala for præstationen. Der manglede så mange væsentlige ting.

Man føler med Frederik
Klaus Kjøller mener dog, at kronprinsparret besidder værdier, der gør, at man kan se igennem fingre med de sproglige forbiere:

– Deres charme er meget stærk, og man kan kun holde af dem. Man hader jo ikke Frederik, når han har svært ved at holde en tale. I stedet føler man med ham, vurderer Kjøller, der ikke forstår, at parret virkede nervøse under lørdagens show.

– De er jo ekstremt generte, når de optræder, og det kan man undre sig over, da de begge er omkring 40 år, og det faktisk er deres arbejde at holde taler.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik