Indlæser...

Marie bliver snydt

Stakkels prinsesse: Prins Joachim stiger i løn - mens hustruen slet ikke er nævnt i den kommende finanslov

22:19, 26. aug 2008 | Hans Chr. Blem

Annonce

  • Oversæt / Translate
Marie havde nok ikke regnet med, at hun behøvede gå tiggergang hos sin mand. (Foto: Jonas Pryner Andersen)
Marie havde nok ikke regnet med, at hun behøvede gå tiggergang hos sin mand. (Foto: Jonas Pryner Andersen)
  • Tema
  • Nu kan du køre som en kongelig Prins Henrik: Nu kan du køre som en kongelig

Annonce

Annonce
De mørke skyer ligger tungt over Schackenborg Slot i dag, når finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) løfter sløret for den kommende finanslov.

Her havde det nygifte sønderjyske kongelige par, prins Joachim og prinsesse Marie, set frem til at blive forgyldt af finansministeren, men de er blevet snydt.

Mens prins Joachim kan vente en lønstigning fra 2,1 millioner kroner i år til tre millioner kroner næste år, må prinsesse Marie knibe sig i armen og spørge, om hun er blevet til en rigtig prinsesse eller hvad?

Går bedre for Mary
Lars Løkke Rasmussen har nemlig været så fræk ikke at nævne prinsesse Marie i forslaget til finansloven.

Der er således lagt op til et drama på Schackenborg, hvor prinsesse Marie skal gå tiggergang til Joachim for at få den kongelige danske mønt.

Og det bliver endnu værre, for det ligner majestætsfornærmelse, når prinsesse Marie samtidig kan læse, at prins Joachims tidligere kone, grevinde Alexandra, stiger med 100.000 kroner, så hun næste år kan muntre sig i Svanemøllekvarteret for to millioner kroner.

Så er der mere ro på hjemmefronten i Fredensborg, hvor kronprins Frederik stiger fra 16,3 millioner kroner til 17,2 millioner kroner – en stigning på 900.000 kroner.

Af de penge skal han give kronprinsesse Mary 1,7 millioner kroner. Hun stiger dermed med 100.000 kroner.

300.000 ekstra til Henrik
Dronning Margrethe stiger næste år fra 65,9 millioner kroner til 69,3 millioner kroner – altså en stigning på 3,4 millioner kroner.

Af de penge skal hun give prins Henrik 6,9 millioner kroner – en stigning på 300.000 kroner. Prinsesse Benedikte må fortsat nøjes med en million kroner.

Finansminister Lars Løkke Rasmussen er derimod fedtet over for en af kongehusets mest populære medlemmer, nemlig grev Ingolf, der bliver spist af med 1,4 millioner kroner, som han også får i år.

Lars Løkke Rasmussen lovede ellers Ekstra Bladet ved sin tiltrædelse efter valget i november sidste år, at han nok skulle sørge godt for grev Ingolf.

Annonce