Indlæser...

Kronprinsesse Mary indvier hjertecenter

Kronprinsesse Mary indviede i dag et hypermoderne hjertemedicinsk center i Sydney. Det er opkaldt efter en hjertekirurg, der blev myrdet af Triaderne

07:07, 03. sep 2008 | Ritzau /Underholdning

Annonce

  • Oversæt / Translate
Mary poserer foran statuen af den myrdede dr. Chang. (Foto: Getty Images)
Mary poserer foran statuen af den myrdede dr. Chang. (Foto: Getty Images)

Annonce

Kronprinsesse Mary åbnede i dag et nyt, prestigefyldt hjertemedicinsk center i Sydney. Centret, der har kostet 80 mio. australske dollar (ca. 345 mio. kr.), er opkaldt efter den banebrydende kinesisk-australske hjertekirurg Victor Chang, som blev myrdet i 1991.

- Det var med stor fornøjelse, at jeg accepterede invitationen til at åbne Victor Chang Lowy Packer-bygningen, der ikke alene vil huse forskere fra Victor Changs forskningsinstitut, men også fra St. Vincent's Hospital, sagde kronprinsessen ved indvielsen af den ni etager høje bygning.

Hun henviste i sin tale til sin egen 'personlige erfaring med de knusende følger af hjertesygdomme' og lovpriste dr. Changs pionerarbejde inden hun afslørede en statue af den berømte hjertekirurg.

Kronprinsesse Marys mor, Henrietta, døde af en hjertelidelse i 1997.

Annonce