Indlæser...

Børnesoldater dansede for Mary

Kronprinsesse Mary besøgte tirsdag et børnehjem for tidligere børnesoldater i det nordlige Uganda

18:16, 30. sep 2008 | Ritzau /Underholdning

Kronprinsesse Mary talte med børnene, da hun tirsdag besøgte Redemeer børnehjem i Uganda under sit besøg i landet som protektor for Dansk Flygtningehjælp. (Foto: Mikkel Tariq)
Kronprinsesse Mary talte med børnene, da hun tirsdag besøgte Redemeer børnehjem i Uganda under sit besøg i landet som protektor for Dansk Flygtningehjælp. (Foto: Mikkel Tariq)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Det blev en meget stærk og smertefuld oplevelse for kronprinsesse Mary, da hun i dag besøgte børnehjemmet 'Redeemer Children's Orphanage' i Moyo i det nordlige Uganda.

Børnehjemmet huser nu 79 traumatiserede børn, heraf 45 fra Sudan og 34 fra Uganda.

De fleste af børnene er forældreløse, fordi deres forældre blev dræbt under borgerkrigen i Sydsudan, eller fordi deres forældre bukkede under for sygdom.

Andre igen blev dræbt af den ugandiske oprørsbevægelse Herrens Modstandshær (LRA), der har været aktiv i Norduganda siden 1991 og frem til for nylig.

Op gennem årene bortførte LRA tusinder af børn for at træne dem som soldater eller for mange af pigernes vedkommende for at bruge dem som sexslaver og til at lave mad.

Ved besøget opførte børnene, hvoraf mange selv har været i LRA's vold, sange og danse for kronprinsessen. Men budskabet i sangene var smertefuldt.

Børnehjemmet ledes af nonner og støttes af Dansk Flygtningehjælp, som kronprinsessen er protektor for.

Annonce