Indlæser...

Dronningens præst går af

Københavns biskop, Erik Norman Svendsen, går af med udgangen af august næste år. Han fortsætter som præst for kongehuset

13:12, 09. okt 2008 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate
Erik Norman Svendsen går af som biskop næste år. Han fortsætter som kongehusets præst. (Foto: Jens Dige)
Erik Norman Svendsen går af som biskop næste år. Han fortsætter som kongehusets præst. (Foto: Jens Dige)

Annonce

Biskoppen over Københavns Stift, Erik Norman Svendsen, har meddelt, at han går af som biskop med udgangen af august 2009. Erik Norman Svendsen tiltrådte som biskop i juni 1992 og fylder til januar næste år 68 år.

- Jeg finder, at det er det helt rigtige tidspunkt at meddele min afgang. Sammen med stiftsrådet har jeg netop gennemført og afsluttet en omfattende strukturproces i hele stiftet, siger Erik Norman Svendsen i en kommentar.

Den 30. november begynder det nye menighedsråd, som skal vælge nyt stiftsråd og ny biskop. Erik Norman Svendsen siger, at han ved at bekendtgøre sin afgang nu, giver menighedsrådet god tid både til at finde og opstille kandidater til bispeembedet og gennemføre bispevalget.

Biskoppen stopper dog ikke helt. Efter aftale med dronning Margrethe fortsætter Erik Norman Svendsen som kongelig konfessionarius, det vil sige præst for kongehuset.

Annonce