Indlæser...

Kongelig OL-fest uden handicappede

Danmarks handicappede OL-vindere var ikke inviteret med, da Margrethe og hendes familie i aftes hyldede OL’s danske sportsfolk med en koncert

10:19, 22. okt 2008 | Anne-Mette Gregers

Drikkevarerne flød, og stemningen var høj på Fredensborg Slot, hvor regentparret havde inviteret de danske OL-deltagere til koncert. Sammen med kronprinseparret var også repræsentanter fra Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund til stede. (Foto: Kim Agersten)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Allerede da invitationerne til de ’rigtige’ OL-deltagere blev sendt ud, vakte udelukkelsen vrede:

– Jeg synes, det er unfair, at der bliver gjort forskel på os og de ’rigtige’ atleter, sagde en skuffet formand for Dansk Handicap Idræts-Forbund, Karl Wilhelm Hansen.

Benedikte inviterer til reception
Men nu råder regentens lillesøster, prinsesse Benedikte, bod på denne diskriminering af deltagerne i de Paralympiske Lege.

Tirsdag 18. november er Benedikte klar til at modtage de danske medaljetagere fra de Paralympiske Lege ved en reception på Amalienborg.

Ved festen i aftes underholdt Anne Linnet først med en koncert i slotskirken. Efter at have sunget ’Smuk og dejlig’ og alle de andre kendte Linnet-sange, fortsatte de mange inviterede gæster over i kuppelsalen til at større buffet.

Annonce