Indlæser...

Marie vil have tre børn

Prins Joachim lå i skilsmisse med Alexandra, og Marie var i fast forhold, da de fik øjnene op for hinanden. Nu er første barn en realitet. Flere er måske på vej

07:25, 05. maj 2009 | Claus Jessen

Det sidste officielle billede af højgravide prinsesse Marie blev taget 16. april ved svigermor, dronning Margrethes, fødselsdag. (Foto: Kenneth Meyer)
Det sidste officielle billede af højgravide prinsesse Marie blev taget 16. april ved svigermor, dronning Margrethes, fødselsdag. (Foto: Kenneth Meyer)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Den stolte far leger lystfisker til det improviserede pressemøde umiddelbart efter fødslen. (Foto: Kenneth Meyer)
Den stolte far leger lystfisker til det improviserede pressemøde umiddelbart efter fødslen. (Foto: Kenneth Meyer)
  • Tema
  • Nu kan du køre som en kongelig Prins Henrik: Nu kan du køre som en kongelig

Annonce

Annonce

Det kunne være gået så mange veje.

Men det endte med åben og uimodståelig kærlighed, efter at Prins Joachim og Marie første gang mødtes til en jagtmiddag hos nogle fælles bekendte i København.

Det var tilbage i 2004 og på et af de mest turbulente tidspunkter i Prins Joachims liv. Efter ni års ægteskab var han ved at blive skilt fra Alexandra.

Han kæmpede med at få styr på både sit eget, kuldsejlede liv, forholdet til sine to børn, sine forældre og ikke mindst monarkiets stærke traditioner.

Marie selv befandt sig i et længerevarende kærlighedsforhold, og ifølge de officielle forklaringer gik der lang tid efter den første middagskomsammen, før Prins Joachim og Marie atter fik kontakt med hinanden.

Mailede sammen
De to begyndte meget passende og ærbart at skrive sammen pr. mail. Og der var såmænd nok at udveksle erfaringer om.

Marie Cavallier er selv skilsmissebarn og måtte som barn forlade Paris sammen med sin mor og flytte til Schweiz.

Han havde det jo dårligt på grund af skilsmissen

– Joachim besøgte mig, og i begyndelsen skete der ikke noget. Men da han inviterede mig ud at spise, begyndte det, fortalte en både begejstret og åbenmundet Marie den danske presse tilbage i 2006.

Den unge kvinde betegnede Joachim som en varm og tålmodig mand, der var god til at lave mad. Og hun var samtidig også meget forstående over for, at Joachim slog nogle gevaldige skæverter på nattens værtshuse.

– Han havde det jo dårligt på grund af skilsmissen, forklarede Marie velvilligt.

De to turtelduer var såmænd også gennem både op og nedture i de kommende år. I perioder så de slet ikke hinanden.

Sporene skræmte
Joachim havde sine bekymringer om, hvordan en ung kvinde som Marie, ville kunne udholde en fredfyldt tilværelse som landmandsfrue i Møgeltønder. Sporene fra livet med Alexandra skræmte.

For Maries vedkommende var bevidstheden om et liv som prinsesse og reservemor i fuld offentlighed, både fascinerende og skræmmende.

Det blev til flere hemmelige ture til marsklandet ved Møgeltønder, hvor Schackenborg ligger. Båndene mellem de to voksede sig stærkere. De sås ofte sammen i offentligheden, og den 3. oktober 2007 blev parret officielt forlovet.

Jeg vil ha’ tre børn
Marie Cavallier er faldet godt til hos den øvrige del af kongefamilien. Ikke mindst Prins Henrik har hele vejen igennem haft et godt øje til sin fransktalende og charmerende svigerdatter.

24. maj sidste år blev Marie endelig gift med sin prins i Møgeltønder. Dermed blev hun en vaskeægte prinsesse med udsigt til både royale gemakker og egne kartoffelmarker.

Folk i den lille landsby har døbt hovedgaden med de toppede brosten Cavallier-gangen. Men ellers ser landsbyens beboere stort set intet til den kongelige familie, som oftest opholder sig i København.

Da prinsesse Marie mødte Joachim, erklærede hun bramfrit, at hun gerne ville have tre børn.

Nu er nummer et som bekendt sat i vej.

Annonce