Indlæser...

Så er der smørrebrød til Jokke og Marie

De første venner er kommet for at ønske Joachim og Marie tillykke – og de havde rigeligt med smørrebrød med

12:15, 04. maj 2009 (Opdateret tid: 12:22, 04. maj 2009) | Annelise Pedersen, Morten Vendt

Oscar Davidsen Siesbye og konen Britt kom med smørrebrød til de nybagte forældre. (Foto: Benjamin Kürstein)
Oscar Davidsen Siesbye og konen Britt kom med smørrebrød til de nybagte forældre. (Foto: Benjamin Kürstein)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Kurt Bagge - Joachims privatsekretær - kom også på besøg mandag formiddag. (Foto: Benjamin Kürstein)
Kurt Bagge - Joachims privatsekretær - kom også på besøg mandag formiddag. (Foto: Benjamin Kürstein)

Annonce

Joachim fik ikke lov til at have sin kone og sin lille nyfødte søn alene ret længe.

Kun ca. seks timer efter, at den lille ny kom til verden, kom de første gæster for at se vidunderet og ved selvsyn konstatere rigtigheden af udsagnet om de 3032 gram. og 49 cm, som det skulle kunne mønstre.

Det var Joachims vel nok tætteste ven, Oscar Davidsen Siesbye, der – ud over sin kone Britt - naturligvis medbragte en mængde smørrebrød fra sin mors, Ida Davidsens berømte forretning St. Kongensgade.

- Vi er selvfølgelig utrolig glade på Joachims og Maries vegne. Det kunne simpelthen ikke være bedre. Så der skal lyde et stort og hjertelig tillykke herfra til dem, sagde Oscar Siesbye tidligere til Berlingske Tidende.

Udover Oscar og konen har også Joachims privatsekretær Kurt Bagge været forbi Rigshospitalet.

Senere på dagen ventes det, at medlemmerne af den kongelige familie møder op på hospitalet.

ekstrabladet.dk følger strømmen af gæster løbende...

Annonce