Henrik - konge for en dag

Prins Henrik vil blive overøst med alverdens ragelse, når han i dag fylder 75. Ingen af gaverne vil gøre ham lykkelig. For Henrik har kun ét eneste brændende ønske:

Han vil gerne være konge.

Da Ekstra Bladet – på linje med Jesus, østers, kvinder og Barolo – er sat på jorden for at skabe glæde, udnævner vi hermed Henrik til konge. Foreløbig for én dag. Flere kan følge.

Ud over kanten
Monarkiet udgør ganske vist et hårrejsende brud med enhver tanke om, at mennesker fødes lige. Yderligere er denne artikel skrevet på republikansk avispapir.

Men da over 80 pct. af danskerne lige for tiden hellere vil være ydmyge undersåtter end frie republikanere, kan vi lige så godt køre vanviddet ud over kanten. Det vil sige: Opfylde Henriks hede ønske om ligestilling med dronningen. Kort sagt: 75 år – og omsider konge for en dag.

Til lykke, Deres Majestæt!

En konge-bemærkning
De seneste år har han ellers ført sig frem med sin nye titel: prinsgemal. Men glosen smager grimt, for han er jo ikke gemal til en prins. Logisk tænkt er han snarere dronningegemal.

Nå, væk med alle reservationer: Denne torsdag er Danmarks indvandrer nr. ét vor konge – og han har ærligt fortjent det. For Henrik er altid klar med en frejdig og munter udtalelse – modsat sin hæmmede hustru og afasiramte ældste søn.

Jeg glemmer ikke hans bemærkning til en vældigt opbud af pressefolk, da han dagen efter offentliggørelsen af skilsmissen mellem Joachim og Alex åbnede en udstilling om Grønland:

– Hvor er det dejligt at se, at der er så stor interesse for grønlandsk kultur!

Styrer sine syv mio.
Mange monarkier er gået til grunde af ødselhed. Men kong Henrik holder hus med sine syv millioner kroner, præcis en tiendedel af dronningens apanage. Da han ikke betaler skat og moms, svarer de til en undersåt-gage på 20 mio. kr. En pæn indkomst – men bemærk til sammenligning, at hans ældste søn er en ren ødeland, som sammen med sin købesyge kone ikke kan få 17 mio. skattefrie kroner til at slå til uden at fyre folk i utide.

Nu nævner jeg kun de officielle årpenge. Vor hofmedarbejder, matematikeren Jan Körner, har tidligere gjort skatteydernes samlede årlige kongehus-udgifter op til langt over 200 mio. kr., når dødssejleren Dannebrog og 60 gardehusarer fra heste-eskadronen inkluderes.

En flot nr. to
En kvalitet ved kong Henrik er hans usnobbethed. Nå ja, der ér lige det med, at han ikke vil stå bag kronprins Frederik. Det forstår jeg godt. En kvækkende frømand bør ikke rangere over en magister i orientalske sprog.

Kraks Blå Bog yder ham da også retfærdighed. Her er kong Henriks fortjenester registreret i to en halv spalte, kun en smule kortere end dronningens biografi. Og så er han nr. to i bogen! Frede nr. tre. Hæ.

Han elsker hunde
Men ellers er Henrik folkelig som sin far og svigerfar. Han er såmænd både protektor for Københavns Drengekor, Københavns Akvarieforening – og Dansk Kennelklub. Hvilket ikke afholder ham fra at spise hund! Han har takseret denne spise sådan:

– Det smager lidt som kanin. Jeg ville nok snarere sige som tør ged. Nej vent, måske mere som tør sødmælkskalv ...

Her taler en sand gourmet. Nogle vil kalde ham gourmand. Som bekendt betyder det første madkender, det andet fråser. Jeg skal ikke afvise, at der glider et par herreretter ned under det kgl. taffel, og resultatet af appetitten er ikke usynligt. Men kong Henrik har været på kur hos den fransk-italienske urtelæge Alain Mességué. Det kan ikke lastes patienten, at kuren slog fejl, fordi lægen er idiot.

Konge-litteratur
Henrik er ikke bare sulten. Han er et åndsmenneske, der har orden i teorierne. Han er således forfatter til værket ’Les escargots de Marie Lanceline’ (Marie Lancelines snegle), ligesom han har demonstreret sin folkelige side med bogen 'Ikke altid gåselever'. Man kan sagtens snuppe en banal hummer som variation.

Kong Henrik er også ophavsmand til bogen ’Chemin faisant’, hvilket i uvidende kredse er fejllæst som Enfasan i kaminen. Titlen betyder blot Undervejs – og dét er vor forlystelsesglade konge for en dag altid.

Vigtigst på brættet
Opdraget som Henrik er på en jesuiterkostskole i Bordeaux, lærte han tidligt, at hensigten helliger midlet. Jeg står derfor 100 pct. bag ham, når han vurderer, at danske frimærker er triste. Der er alt for mange dronninger på dem. Lad Henrik – efter 42 års ægteskabelige byrder – aflaste Margrethe for alt det rygslikkeri, som hun må døje med.

For når sandheden skal frem på denne runde dag, forholder det sig med kongehuset som med skak: Dronningen må alt muligt. Men spillet står og falder med kongen.