Henrik: Jeg er konge af Danmark

Hoffet: Det må ha' været en spøg:

flash! ville gerne have hørt hoffet om, hvorvidt man blåstempler Henriks beslutning om at kalde sig konge, når han drøner rundt i udlandet.

Men på Amalienborg er man tilsyneladende ikke bekendt med, at prinsgemalen har frisket sit CV en anelse op.

– Det må have været en spøg, hvis det overhovedet er blevet sagt, siger hoffets kommunikationschef, Lene Balleby, til flash!.

Prinsgemalens beslutning om at titulere sig konge falder ellers fint i tråd med hans udtalelser om, at han netop burde have den titel i kraft af, at han er gift med en regerende dronning.

Statsretsekspert: Det er jo til grin:

Statsretseksperten Ditlev Tamm fra Københavns Universitet er ikke i tvivl om, at det i den grad er på kanten af det acceptable, at Henrik går rundt og præsenterer sig som konge af Danmark i udlandet.

– Altså, kongetitlen er jo en fri titel, og vi har bolsjet Kongen af Danmark og vi har kong gulerod. Man må jo gå ud fra, at det er en morsomhed, og hvis ikke det er det, er det jo til grin, siger Ditlev Tamm.

Selv om titlen konge altså er fri og også gerne bruges af stoddere, er det dog et problem, at netop Henrik bruger den.

– Det må man vist sige. Der skal være respekt om institutionen, og derfor må man gå ud fra, at de selv respekterer spillereglerne, siger statsretseksperten til flash!

Henrik har klynket i mange år:

Selv om han er prins, prinsgemal og kongelig, er det ikke helt nok for den danske franskmand med den herligt befriende, store selvforståelse.

For Henrik nægter at lade sig kue af stive systemer og slår bestemt i bordet, hvis han føler sig dårligt behandlet.

Således talte han med meget store bogstaver, da han for syv år siden rasede ud i et interview i B.T. Prinsgemalen var nemlig sur over, at kronprins Frederik havde overtaget rollen som nummer to i det interne hierarki i kongehuset.

– I mange år har jeg været nummer to i Danmark. Det er en rolle, jeg er tilfreds med, men jeg vil ikke pludselig efter så mange år i Danmark se mig degraderet til nummer tre, som en slags ligegyldigt vedhæng, sagde Henrik blandt andet, mens han skumlede på sit vinslot.

Og erkendte, at han måske var en anelse tyndhudet:

– Jeg troede, jeg var et næsehorn med en tyk, tyk hud, som jeg har sagt for år tilbage. Men det har vist sig, at huden ikke er tyk nok. Jeg siger til mig selv, at livet skal gå videre, men jeg har ikke så meget lyst til at spille med efter regler, som ikke bliver overholdt.

Står det til Henrik, burde reglerne også foreskrive, at han tiltales konge.

– Der skal være ligestilling mellem kønnene. Der er en mand, der er gift med en dronning, sagde han til B.T. efter afstemningen om tronfølgeloven, der gav ligestilling mellem kønnene i kongehuset.

Derfor har ligestillingens sande forkæmper nu taget sagen i egen hånd og er draget til kamp mod de forstokkede regler i kongehuset ved blot at kalde sig konge.

– Jeg vil blive ved med at stå fast ved det ... Jeg håber, at mænd vil blive lige så ligestillede som piger, lød det fra den forsmåede galler.