Indlæser...

Regeringen har ansvar for Frede-fadæse

Oppositionens krav: Hjælp kronprinsen med ikke at dumme sig

22:34, 18. aug 2009 |

- Det er jo frygtelige ting, han siger, mener Pernille Frahm fra SF om kronprinsens ros af Kina. Her ses han under OL. (Polfoto)
- Det er jo frygtelige ting, han siger, mener Pernille Frahm fra SF om kronprinsens ros af Kina. Her ses han under OL. (Polfoto)

Annonce

  • Oversæt / Translate
? Det er jo frygtelige ting, han siger, mener Pernille Frahm fra SF om kronprinsens ros af Kina. Her ses han under OL. Polfoto
? Det er jo frygtelige ting, han siger, mener Pernille Frahm fra SF om kronprinsens ros af Kina. Her ses han under OL. Polfoto
  • Tema
  • Ukraine vil være OL-vært IOC: Ukraine vil være OL-vært

Annonce

Annonce
Når kronprins Frederik dummer sig og som officiel kandidat til IOC’s bestyrelse roser Kina, er det også regeringens ansvar.

En gruppe af højtstående embedsmænd har nemlig til opgave at rådgive ham i politisk betændte spørgsmål i forbindelse med hans arbejde for at komme til tops i Den Internationale Olympiske Komité.

I weekenden udtalte kronprinsen, at der er sket forbedringer af menneskerettighedsforholdene i Kina. Og det skal han ikke, lyder det fra politikerne.

– Jeg vil opfordre regeringen til at sikre, at kronprinsen fremover får bedre rådgivning, siger Henrik Sass Larsen, politisk ordfører for Socialdemokraterne.

Også SF efterlyser, at gruppen af embedsmænd træder i karakter.

– Det er jo frygtelige ting, han siger. Jeg vil bestemt anbefale, at han bruger følgegruppen, siger Pernille Frahm fra SF.

Fire rådgivere
Gruppen består af to embedsmænd fra Statsministeriet, en fra Udenrigsministeriet og en fra Kulturministeriet.

Statsministeriet bekræfter, at gruppen eksisterer og arbejder, men ønsker ikke at uddybe, hvad dette arbejde består i.

I regeringspartierne tager man kronprinsens udtalelser mere roligt.

– Det er under bagatelgrænsen, lyder det fra den konservative ordfører Henriette Kjær.

Annonce