Indlæser...

Prinsen droppede sønderjyder for ferie

Jubilæumsfest i Aabenraa eller Middelhavets blide bølger: Henrik brændte skyttelaug af for at hoppe i de turkis badebukser

07:13, 25. aug 2009 | Peter Roelsgaard

Annonce

  • Oversæt / Translate
Den danske prinsgemal kandiderer jo nærmest til at overtage David Hasselhoffs rolle i 'Baywatch', der snart skal laves i en britisk udgave. (Foto: Bulls)
Den danske prinsgemal kandiderer jo nærmest til at overtage David Hasselhoffs rolle i 'Baywatch', der snart skal laves i en britisk udgave. (Foto: Bulls)
Kalenderen
26. juli: Prins Henrik deltager i barnedåb i Møgeltønder.

27. juli: Deltager i fejringen af Aabenraa Skyttelaugs 275-års jubilæum. Han fordufter dog allerede efter en halv time i stedet for at blive de lovede fire timer.

29. juli: Dypper vommen i Middelhavet ud for Porto Cervo på Sardiniens nordøstkyst.

1. august: Deltager sammen med sin ældste søn i kapsejladsen Dragon Gold Cup 2009 i Skagen.
  • Tema
  • Nu kan du køre som en kongelig Prins Henrik: Nu kan du køre som en kongelig

Annonce

Annonce
To dage efter, at prins Henrik forlod Aabenraa Skyttelaugs 275-års jubilæumsfest tidligere end aftalt med en undskyldning om, at han havde 'travlt med andre gøremål' og 'var bange for, at han ikke kunne nå det hele', hoppede han i Middelhavet ud for Sardinien på en privat ferie.

Festen var ellers skrevet ind i prinsens officielle kalender.

Det var en fest, der havde været under forberedelse igennem de sidste to år, og 98 skyttebrødre glædede sig til at hylde deres æresmedlem.

Stadig æresmedlem
Det skulle blandt have været sket med en tale fra oldermand Niels A. Nielsen. Men talen – og alle andre programpunkter, hvor prinsgemalen skulle have deltaget – endte med at gå i vasken.

I stedet fløj Henrik den Ældre mod sydligere himmelstrøg.

Niels A. Nielsen har ud fra devisen 'jo mere du roder i en lort, jo værre lugter den' ikke rigtig lyst til at kommentere, at prinsen godt kunne afse masser af tid til Sardinien, men ikke skyttelauget.

– Det vil vi ikke blande os i. Vi har besluttet, at det var det, siger oldermanden.

– Men I var skuffede over, at han smuttede?

– Man kan jo ikke være andet.

– Har det været oppe til overvejelse at tage æresmedlemskabet fra ham?


– Nej, det har det ikke.

Så prinsen kan roligt hoppe videre ud i bølgen blå uden at frygte for sine titler.

Desværre kan vi kun gisne om, hvem det var, prinsen boltrede sig med ud for Porto Cervo på Sardiniens nordøstkyst, da hoffet ikke vil kommentere den private ferie.

Men området er populært blandt de kongelige – kronprinseparret er tidligere blevet spottet samme sted. Endda på en næsten 300 millioner kroner dyr lystyacht venligst udlånt af Scanomat-milliardæren Kim Vibe-Petersen.

Set i det lys, kan prinsen ikke være helt tilfreds med at blive spist af med en lille jolle. Men på ferie kom han da.

Annonce