Indlæser...

Mary på superhemmeligt besøg i Afghanistan

De danske soldater i Afghanistan har netop haft tophemmeligt royalt besøg af kronprinsesse Mary

07:51, 01. dec 2009 (Opdateret tid: 08:38, 01. dec 2009) | Rune Melchior Sjørvad

Mary stillede op til fotografering iklædt moderigtig sandfarvet Hummel-kasket. Manden med den knap så smarte kasket ved hendes side hedder Søren Gade og er Danmarks forsvarsminister. (Foto: Forsvarsministeriet)
Mary stillede op til fotografering iklædt moderigtig sandfarvet Hummel-kasket. Manden med den knap så smarte kasket ved hendes side hedder Søren Gade og er Danmarks forsvarsminister. (Foto: Forsvarsministeriet)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Mary og Søren i skumringen - nu uden kasketter. (Foto: Forsvarsministeriet)
Mary og Søren i skumringen - nu uden kasketter. (Foto: Forsvarsministeriet)
Marys program i Afghanistan:

Kronprinsessen Mary, Folketingets formand og forsvarsministeren ankom søndag aften til Camp Bastion i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan.

Mandag morgen gik turen videre til den fremskudte base Armadillo og derefter til Price.

I begge lejre blev H.K.H. Kronprinsessen, Thor Pedersen og Søren Gade vist rundt og havde lejlighed til at tale med soldaterne, så de fik et indblik i deres operations- og levevilkår.

Delegationen returnerede derefter til Camp Bastion, hvor de så nærmere på faciliteterne i lejren og modtog briefinger om den aktuelle situation i Afghanistan.

I Camp Bastion aflagde delegationen desuden et besøg på det britisk ledede felthospital, der fra juli til oktober i år var bemandet af dansk personel.

Annonce

Kronprinsesse Mary landede tirsdag morgen i Danmark efter et to dage langt besøg hos de danske soldater i Afghanistan.

Sammen med forsvarsminister Søren Gade (V) har kronprinsessen besøgt lejrene Camp Bastion, Armadillo og Price. Besøget har været holdt strengt hemmeligt.

Under besøget talte Mary ifølge Forsvarsministeriet med soldaterne om deres oplevelser og takkede dem for deres indsats

Kronprinsessen har tidligere oplevet livet i militæruniform i Hjemmeværnet, hvor hun har gennemført et officerskursus og nu har titel af løjtnant.

For et år siden gennemførte kronprins Frederik en tilsvarende tur.

Formand for Folketinget Thor Pedersen (V) var også med på turen til Afghanistan.

Der er udsendt cirka 750 danske soldater til Afghanistan. Hovedparten er tilknyttet den danske kampgruppe i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan.

Annonce