Indlæser...

Jokke og Marie rejste fra syg søn

Lille feberramte prins Henrik måtte nøjes med sin barnepige i sidste uge, da far og mor rejste til Mexico for at åbne kunstudstilling for farmor

10:09, 11. mar 2010 | Ritzau /Underholdning

Joachim, Marie og sønnen Henrik. (Foto: AP)
Joachim, Marie og sønnen Henrik. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema
  • Nu kan du køre som en kongelig Prins Henrik: Nu kan du køre som en kongelig

Annonce

Annonce

Der er ingen kære mor, når man er kongelig. Og er man en syg lille prins, når mor og far skal ud at rejse, så må man undvære dem.

Det måtte den 10 måneder gamle prins Henrik sande, da prins Joachim og prinsesse Marie i sidste uge rejste til Mexico for at passe deres royale pligter.

- Jeg savner ham rigtig meget. Det er bare så svært for mig at være væk fra ham. Det har jeg aldrig prøvet før, siger prinsesse Marie til Billed-Bladet.

Lille prins Henrik skulle efter planen have været med på rejsen. Men inden afrejse blev prinsen syg med høj feber. Mange forældre var måske blevet hjemme, men ikke Joachim og Marie.

De valgte at lade den lille blive passet af barnepigen hjemme på Schackenborg i Møgeltønder, mens far og mor rejste om på den anden side af jorden.

Beslutningen var efter alt at dømme også barsk for prinsesse Marie.

- I går var jeg rigtig ked af det, men i dag går det heldigvis lidt bedre. Men jeg tænker selvfølgelig meget på ham, siger prinsesse Marie til Billed-Bladet.

Under rejsen til Mexico skulle det kongelige par blandt andet åbne en udstilling af decoupager og kostumer fremstillet af dronningen filmatiseringen af H.C. Andersens eventyr 'De vilde svaner'.

Derudover bød turen for prins Joachims vedkommende på et besøg på et bryggeri. Parret åbnede også en udstilling med fokus på dansk cykelkultur og mødtes med en række lokale spidser.

Annonce