Indlæser...

Margrethe beskyldes for pas-fuskeri

- Inspirationen kom fra det danske kongepar, siger norske kong Harald og dronning Sonja, der nu indrømmer, at de har rejst med falske pas

13:08, 30. jul 2010 | Jan Körner, Rune Melchior Sjørvad

Margrethe, Harald, Sonja og Henrik benytter sig af alverdens krumspring for at undgå pressen, når de skal ud at rejse. (Polfoto: Jens Dige)
Margrethe, Harald, Sonja og Henrik benytter sig af alverdens krumspring for at undgå pressen, når de skal ud at rejse. (Polfoto: Jens Dige) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate
Hoffet afviser, at Margrethe og Henrik har brugt falske pas, men indrømmer, at de godt kan finde på at rejse under falsk navn. (Foto: Anders Brohus) Se stort billede | Del

Annonce

Annonce

Den norske avis Dagbladet afslører i dag, at kong Harald og dronning Sonja under deres bryllupsrejse i 1968 tog på bryllupsrejse med falske pas, hvor de benyttede dæknavnene 'Tom og Eva Manstad'.

Rejsen gik til det amerikanske stillehavsparadis Hawaii, og de falske pas blev benyttet for at snyde pressen.

- Formålet var at slippe fra pressen og gøre det vanskeligere at spore os, siger kong Harald til Dagbladet.

Det er et klart brud på norsk lovgivning at rejse med falsk pas, og kong Harald indrømmer da også indirekte, at påfundet måske ikke var hundrede procent gennemtænkt.

- Denne løsning ville ikke blive valgt i dag, siger kongen til Dagbladet.

Inspiration fra Danmark
Set med danske briller er det interessant, at kong Harald hævder, at inspirationen til pas-fuskeriet stammer fra det danske kongepar, der var på bryllupsrejse året forinden og angiveligt benyttede sig af samme fremgangsmåde.

- Det kan godt være, at resultatet var inspireret af dronning Margrethes bryllupsrejse et år tidligere, siger kong Harald.

Det forløb afkræfter det danske hof dog.

– Der er intet, der peger i retning af, at dronningen og prinsen har rejst på falsk pas eller visa. Det er korrekt, at de har rejst under falsk navn, og det må være derfra, at den norske konge blev inspireret og så har videreudviklet ideen, siger dronning Margrethes kabinetssekretær, Henning Fode, til Ekstra Bladet.

En norsk misforståelse
Han oplyser endvidere, at Margrethe og Henrik ikke engang var i USA på deres bryllupsrejse, som det hævdes fra norsk side.

I dokumenter fra den amerikanske ambassade i Oslo fremgår det, at man gav tilladelse til at udstede falske visa til Harald og Sonja, fordi man havde gjort det året før i forbindelse med det nuværende regentpars bryllupsrejse.

– Der må være tale om, at de norske myndigheder har fortalt amerikanerne, at man gjorde det for danskerne. Og på den måde er misforståelsen opstået, siger Henning Fode.

Falske navne men ikke falske pas
De to falske norske pas blev udstedt af Oslos politimester, der oven i købet var så forudseende, at han havde tjekket med Interpol, at de to dæknavne - ’Tom og Eva Manstad’ - ikke var eftersøgte eller på anden måde belastede.

Samme dæknavne brugte Margrethe og Henrik, da de drog på bryllupsrejse. Men altså uden falske pas i baglommen ifølge hoffet.

Kabinetssekretæren fastslår, at ingen fra den danske kongefamilie har benyttet sig af falske pas, men at falske navne ind i mellem er blevet brugt for at skjule deres opholdssted.

Annonce