Persondata politik

Hvidmalet virkelighed til Mary

Glostrup Hospital satte malerne i gang, så kronprinsessen blev mødt af rene vægge

« Forrige
Næste »

Seneste i flash!

Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.

Mest læste i flash!

EKSTRA tæt på de kendte

 

Det var ikke kun de røde løbere, der var rullet ud, da Mary i går var på besøg på Glostrup Hospital.

Landets kommende dronning blev mødt af en hvidmalet virkelighed, da hun skulle følge en patients vej gennem systemet.

For mens hospitalets patienter gennem lang tid har måttet leve omgivet af nedslidte vægge, der er sortskrammede og beskidte, var det ikke den virkelighed, der mødte Mary.

Læs også: Se også: Fredes og Marys varmeregning eksploderet

Som billederne i højre side viser, havde hospitalet sørget for, at væggene blev malet forud for det kongelige besøg.

Overfor Ekstra Bladet bekræfter kommunikationsmedarbejder Stine Hein Madsen, at der skulle være pænt, når kronprinsessen stak hovedet ind i den danske virkelighed.

- Det var noget, der skulle males alligevel, så det var praktisk at gøre det i den anledning, siger hun.

Læs også: Se også: Mary vild med Mads Mikkelsen

Det var indersiden af ambulanceporten, der ikke var pæn nok til prinsesseøjnene. Og derfor havde malerne i begyndelsen af ugen travlt med at pudse dem op.

- Vi synes, det var en god anledning til at få dem malet. Og vi har ikke brugt vanvittige ressourcer på det, siger Stine Hein Madsen.

Læs også: Se også: TV: Flov Mary ser sig selv dyrke sex på tv

Ud over at Mary fik et indblik i, hvor pænt danske malere kan forskønne, når lejligheden er der, blev hun guidet rundt for at se, hvordan apopleksipatienter håndteres, hvis de er blevet ramt af en blodprop eller en hjerneblødning.

De kongelige bliver ind i mellem skudt i skoene, at de ikke udretter noget, men Marys besøg på Glostrup Hospital viser om ikke andet, at de er i stand til at få det offentlige til at skrue op for kosmetikken.

Mary var på hospitalet lidt over halvanden time, og tog hjem for at passe unger, mens Frede er i Ukraine for at se fodbold.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik