De danske svømmere har åbenbart svært ved at hente ædelmetal hjem, når der er
mere end to andre svømmere i bassinet, men så er det godt, at vi har den
danske kronprins, der kan sørge for lidt god stemning på lægterne.
I aftes havde Helle Thorning-Schmidt og gemal Steven Kinnock taget plads på det olympiske svømmestadion Aquatic Centre i London for at overvære Lotte Friis hente en ventet medalje hjem i 800 meter fri. Men det danske medaljehåb skuffede fælt og endte på en femteplads.
Kronprins Frederik ville dog ikke have, at statsministeren gik hjem uden et smil på læben, så han tog det på sig at levere pauseunderholdningen mellem heatene.
Se selv i galleriet, hvordan kronprinsen lægger alle flade af grin.
