I juli mistede prins Henrik gravhunden Evita og nu er endnu et royalt kæledyr
gået bort.
Denne gang er det den syvårige ruhårede gravhund, Vega, der lørdag aften blev påkørt og dræbt ved en trafikulykke i Nødebo. Det skriver politirapporten.nu.
En læser oplyser til Politirapporten.nu, at hunden blev fundet påkørt og dræbt på vejbanen et sted i Nødebo området. Historien er bekræftet af Kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby.
Læs også: Se også: Gardernes skræk er død
Vega var stukket af fra sin ejer under en gåtur og den lille udflugt fik altså en fatal udgang. En kvindelig bilist opdagede, at Vega bar halsbånd med et telefonnummer og ringede med den triste besked.
Senere ankom en kronebil fra kongehuset til ulykkesstedet og den døde gravhund blev svøbt i et klæde med dronningens monogram.
