Venner bekymret for Henriks helbred

- Den eksklusive forsamling af fortrolige venner er et fristed for Henrik. Her kommer han ofte, men mest uden dronningen. I København går prinsgemalen meget ud alene, for dronningen foretrækker sit eget selskab og sine egne kreative sysler frem for at styrte til bridge og hyggemiddage i millionærvillaerne nord for København.

- Bevares, hun kommer da en gang imellem, men hun slapper bedst af hos parrets landadelige venner. Henrik har ikke de samme reservationer. Han kommer glad og gerne - uanset hvem, der inviterer.

Stor mave
Journalisten Trine Villemann skriver i sin nye bog om den kongelige, samspilsramte familie ’1015 København K - Et kærligt og kritisk portræt af kongehuset’, der udkommer i morgen, at de københavnske venner er begyndt at blive lidt bekymrende for Henriks helbred, selv om hans sygejournal ikke er nær så omfattende som dronningens.

Den omfattende rygoperation, Henrik var igennem i 1995, giver ham stadig problemer.

En sejlkammerat bemærker:

- Det er vist sådan, at jo større maven bliver, jo værre bliver det med ryggen.

Frygt for lungekræft
Villemann:

- Maven er især vokset siden 1997, da Henrik holdt op med at ryge, fordi han og lægerne frygtede, han havde lungekræft. Efter at være blevet udskrevet fra hospitalet sagde prins Henrik selv: ’Vævsprøverne viste, at jeg er rask som den dag, jeg blev født!’

En ven beretter:

- Den omgang skræmte ham. Han havde alle dage været storryger. Man så ham næsten ikke uden en tændt smøg i cigaretrøret. Han vidste, at Frederik IX døde af rygerlunger, så jo, han blev meget bange.

Gigtplaget
Et skinnebenssår på det ene ben var i sommeren 2006 flere måneder om at hele. På tærsklen til de 75 er det gigten, der er begyndt at snige sig ind. Han laver ikke længere skulpturer, for han magter ikke det fysiske arbejde, og klaverspillet dyrkes heller ikke så intenst som før. Men han skriver mange digte, ofte stærkt erotiske.

Han ynder at berige sine omgivelser med de selvkomponerede digte, men kun når han er sammen med venner, han stoler 100 pct. på. Det samme er tilfældet med politik, fortæller en fra inderkredsen.

Højt til loftet
- Det ville nok overraske danskerne, hvis de hørte ham tale politik, for han er slet ikke så sort og til højre, som nogle af hans udtalelser om f.eks. børneopdragelse kunne tyde på. Husk på, han er en individualist, en verdensmand, en renæssancemand, så der er faktisk højt til loftet hos ham politisk.

- Jeg vil ikke sige, at hans hjerte banker for de svage, men det banker for dem eller for det, der er anderledes, hvad anderledes så end er, fortæller en af Henriks ældste, danske venner om den medalje-, ordens- og livsglade prins, hvis temperament også vil være velegnet til en ny OL-disciplin i kast med sølvtøj.

Han øver sig efter sigende jævnligt på den i de kongelige gemakker, når han er utilfreds med serveringen og andet. På Amalienborg er det ham, der helt klart er regent, og den humørsyge dronningen spinder ifølge bogen som en kælen kat over ham.

Glatter ud
Henrik holder virkelig af sit impulsive rodehoved af en kone.

En gammel ven:

- Dermed være ikke sagt, at han har været den perfekte ægtemand - hvem er det? - men han har virkelig holdt hende oppe. Hans rolle er ofte at glatte ud efter hende.

- Er de ude til et selskab, og hun har en af sine dårlige dage, hvor humøret ikke er så godt, så er det ham, der muntrer alle op, inklusive hende. Hans sociale radar er meget sensitiv. Han fornemmer straks, hvis der er brug for en kvik bemærkning eller en spøg.

- Han har støttet og hjulpet Margrethe. Han har helt sikkert gjort hende til en bedre dronning ... Skulle dronningen dø før prinsgemalen, så tror jeg, han vil rejse til Château de Cayx og tilbringe sin alderdom der. Han ved selvfølgelig godt, at han, når den tid kommer, skal ligge i Roskilde Domkirke, men hans hjerte ligger - og vil altid ligge - i Frankrig.