Prinsesse Marie fyrer sin dopede træner

Marc Skovsbøg er ikke længere velkommen på Amalienborg

Prinsesse Marie skal finde en ny træner, efter at hun har fyret Marc Skovsbøg, der blev taget for doping. (Arkivfoto: Lars H. Laursen/All Over).
Prinsesse Marie skal finde en ny træner, efter at hun har fyret Marc Skovsbøg, der blev taget for doping. (Arkivfoto: Lars H. Laursen/All Over).

Marc Skovsbøgs tid som personlig fitnesstræner for prinsesse Marie er definitivt forbi.

Prinsessen har fyret ham på gråt papir, efter at Ekstra Bladet i dag kunne afsløre, at træneren er blevet taget i en dopingkontrol.

Overfor Ekstra Bladet bekræfter hoffets kommunikationschef, Lene Balleby, at samarbejdet ophører med øjeblikkelig virkning.

- Det faktum at Marc Skovsbøg har indtaget ulovlige stoffer, gør ganske enkelt, at han ikke længere er egnet til at varetage funktionen som personlig træner for prinsesse Marie, siger Lene Balleby.

Læs også:

Se også: Prinsesse Maries træner fyret for doping

Ekstra Bladet kunne i dag fortælle, at Marc Skovsbøg blev fyret fra Fitnessdk, fordi han blev fældet af en dopingkontrol, der påviste ulovlige stoffer i hans krop.

Et faktum, Marc Skovsbøg selv bekræftede.

- Det er korrekt, at jeg er blevet testet positivt. Der var nogle ting på listen, som jeg ikke var klar over, at man ikke måtte tage, siger den nu tidligere kongelige træner.

Læs også:

Se også: Mary til tøseaften med Marie

Ifølge Marc Skovsbøg var det nogle stoffer i et kosttilskud, der var skyld i, at han blev testet positivt.

- Jeg havde taget noget, der hedder Craze og det var det, jeg blev fældet på. Og det værste var, at jeg selv gik dopingkontrollen i møde. Jeg har været ren i tre tidligere test og ville gerne have min fjerde. Så jeg bad dem selv om at teste mig. Det var det, der var så åndssvagt.

Men trods bekendelsen og forklaringen, hjalp ingen kære Marie.

Nu skal prinsessen på jagt efter en ny træner, der vil hjælpe hende med at løfte vægte i det træningsrum, som S.A.T.S. i sin tid stillede op på Amalienborg.

1 af 2 Prinsesse Marie skal finde en ny træner, efter at hun har fyret Marc Skovsbøg, der blev taget for doping. (Arkivfoto: Lars H. Laursen/All Over).
2 af 2 Marc Skovsbøg er ikke længere velkommen på Amalienborg. (Privatfoto).
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Mikkel Selin
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen