Kronprinsen roser Maze efter OL-exit

Michael Maze spillede en fantastisk kvartfinalekamp mod tyske Dimitrij Ovtcharov, mener kronprins Frederik

  • Michael Maze tabte den tætte kamp. (Foto: Thomas Sjørup)
« Forrige
Michael Maze tabte den tætte kamp. (Foto: Thomas Sjørup)
1/2
Næste »
 

Danmarks bordtennisstjerne Michael Maze forpassede tirsdag aften muligheden for en semifinaleplads ved OL i London efter en nervepirrende kamp i syv sæt.

Læs også:

Se også: Maze tabte fantastisk gyser

Men selvom det danske bat-håb missede kampene om metal om halsen ved sommerens store sportsbegivenhed, skal Maze alligevel være stolt af sit spil mod tyske Dimitrij Ovtcharov.

Sådan lyder vurderingen fra kronprins Frederik, som fulgte aftenens kamp fra lægterne.

Uheldigt nederlag
- Kampen ændrede sig meget, meget hurtigt. Selvfølgelig er han skuffet lige nu, men han skal ikke være ked af at tabe denne kamp. Han spillede fantastisk og var uheldig, siger kronprins Frederik.

Maze fik en skidt start mod tyskeren og tabte de første to sæt, men herefter viste danskeren OL-klassen og tog tre sæt på stribe. Dimitrij Ovtcharov kom dog tilbage og fik udlignet til 3-3, og så skulle kampen afgøres i den syvende og afgørende pointduel.

Læs også:

Se også: Maze trak bukserne af tysk modstander

Her bølgede kampen frem og tilbage, men tyskeren beviste i slutfasen, at han havde de bedste nerver og sejrede med cifrene 11-9.

Fantastisk publikum
Ud over danskerens bordtennisspil var kronprins Frederik også imponeret over den hektiske stemning i hallen under kampen.

- Jeg har aldrig oplevet sådan et publikum til bordtennis før - i hvert fald ikke i Europa. Det er fantastisk at se så mange mennesker juble til sådan en spændende kamp, fortæller han.

30-årige Michael Maze har nu været med ved OL fire gange. Han var også med i Sydney, Athen og Beijing.

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk