New York blæser på royal fotoregel

De kongelige vil ikke fotograferes, når de spiser. Men det blæser fotograferne i New York på

Mary prøver virkelig! Men det er ikke nemt at spise smørrebrød som fingermad - og så samtidig se smart ud. (Foto: All Over)
Mary prøver virkelig! Men det er ikke nemt at spise smørrebrød som fingermad - og så samtidig se smart ud. (Foto: All Over)

Den amerikanske presse kender tydeligvis ikke til de regler, der følger med, når man inviterer medlemmer af det danske kongehus til landet.

En af de regler, som danske fotografer nøje overholder, når de omgås den kongelige familie er, at de ikke knipser løs, mens Mary og Margrethe mæsker sig i foie gras og trøfler.

Men fotograferne holdt sig ikke tilbage, da Frederik og Mary forleden deltog i åbningen af smørrebrødsforretningen 'Aamanns' i den fashionable New York-bydel Tribeca. Faktisk skød de løs til et helt galleri, da kronprinsesse Mary tog for sig af retterne, der heldigvis i dagens anledning var lavet i små næsten mundrette bidder i stedet for det sædvanlige højtbelagte.

Frederik to go
Mary forsøgte at indtage madderne på kønneste vis - men det kan smutte selv for den ellers så stilsikre prinsesse, der måske er ved at gå svigermor i bedene.

LÆS OGSÅ: Mums, Margrethe

Efter smørrebrødet bevægede kronprinsparret sig ud i New Yorks gader. Frederik skyllede de danske rugbrødsmadder ned med en kop kaffe - på ægte New York 'to go'-manér.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen