Mary snupper endnu en dag på Riget

De to nye royale tvillinger stiller ikke op til deres første pressemøde i dag. Det oplyser hoffet

  • Indtil videre må vi nøjes med Frederiks 'luftfotos' af den 47 cm. høje dreng og den 46 cm. lange pige. (Foto: Kenneth Meyer)
Indtil videre må vi nøjes med Frederiks 'luftfotos' af den 47 cm. høje dreng og den 46 cm. lange pige. (Foto: Kenneth Meyer)
1/2
Næste »

Kronprinsesse Mary har ingen planer om at vise sig selv og sine nyfødte frem for landets befolkning i dag, som der ellers havde været spekuleret i.

Den lille familie tager i hvert fald endnu en dag i de kliniske omgivelser på Riget.

- De kommer ikke ud i dag, bekræfter hoffets kommunikationschef, Lene Balleby, overfor ekstrabladet.dk.

Kun en enkelt stue til Mary
Hoffet vil i passende tid meddele pressen, hvornår forældrene og de nye kongelige vil blive vist frem, så alle kan stå klar til at få et glimt af de endnu unavngivne søskende.

Rigshospitalet lægger dog stadig grund til en større gruppe af pressefolk, der følger med i, hvem der besøger den kongelige fødestue.

ekstrabladet.dk kan samtidig dementere forlydender om, at kongehuset skulle have lagt beslag på et større antal fødestuer.

Mary har kun en stue til sin rådighed, og i stuerne ved siden af hende er der stadig fødsler i gang, oplyser Rigshospitalets presseafdeling.

Tvillingerne har gode farver
I går var Marys stylist Anja Alajdi på besøg, og hun løftede lidt af sløret for, hvad vi kan forvente at se.

- Tvillingerne er meget søde og meget små. De er yndige og har gode farver, lød det fra Marys stylist, da hun forlod Riget.

Søndag var ligeledes dagen, hvor prinsesse Isabella og prins Christian fik deres to nye søskende at se. Og ifølge hoffet gik det første møde mellem de fire søskende godt.

- De syntes, det var sjovt at se deres søskende, siger hoffets pressekoordinator Lene Balleby til Ekstra Bladet.

Fakta om Frederik og Marys tvillinger:

PRINSEN:

Den lille ny prins blev født lørdag den 8. januar 2011 klokken 10.30

Han vejer 2674 gram og måler 47 centimeter.

PRINSESSEN:

Den lille ny prinsesse blev født lørdag den 8. januar 2011 klokken 10.56 - 26 minutter efter sin bror.

Hun vejer 2554 gram og måler 46 centimeter.

KRONPRINSESSEN:

Lørdag klokken 08.00 bekræftede hoffet, at Mary var indlagt på den afspærrede fødselsafdeling på Rigshospitalet.

Tvillingerne blev født naturligt ved en spontan fødsel, der efterfølgende af Rigshospitalets personale blev betegnet som 'en drømmefødsel'.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste
Hent flere

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Seneste i flash!
Mest læste i flash!
EKSTRA tæt på de kendte