Prins Gylp

Der var næsten kig til de kongelige kronjuveler, da prinsgemalen og dronningen bød på nytårskur og -taffel

Har prins Henrik en påklæder eller påklæderske i sin skattebetalte stab, burde  vedkommende have et kongeligt spark i røven. Nogen havde i hvert fald glemt at trække den royale lynlås op på hans bukser til nytårskur og taffel på Amalienborg. (Foto: RPA)
Har prins Henrik en påklæder eller påklæderske i sin skattebetalte stab, burde vedkommende have et kongeligt spark i røven. Nogen havde i hvert fald glemt at trække den royale lynlås op på hans bukser til nytårskur og taffel på Amalienborg. (Foto: RPA)

SE OGSÅ: Prins Henrik viste bar røv

LÆS OGSÅ: Prins Henrik: - Jeg er ked af de ekstreme rygter

Fra prins vom til prins gylp. Prins Henrik skulle ikke mange timer ind i det nye år, før han kan skrive et nyt kælenavn på den i forvejen lange liste.

Både han og dronning Margrethe var elegant klædt og overhængt med ordener, da de på årets første dag var værter ved nytårskur og -taffel på Amalienborg: Dronningen i en irgrøn kjole og pels. Prins Henrik i kjole og hvidt – og halvt åbne bukser.

Om den åbentstående gylp i franskmandens benklæder skyldtes, at maven spærrede for prinsens udsyn til lynlåsen, vides ikke. I hvert fald var ’Tivoli åben’, da han og dronningen ønskede regeringen, repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet godt nytår.

Sejlede i bar røv
Det er langtfra første gang, at prins Henrik viser, hvad der gemmer sig under tøjet. Ikke engang de ofte særprægede munderinger – for eksempel minkhat, slængkappe og silkestrømper i heftige farver – kan længere kamuflere den e

fterhånden velvoksne mave, som den madglade prins har bygget op gennem mere end 40 år i Danmark.

I august sidste år hang det meste af en bar prinsepopo ud over rælingen på den båd, som Henrik sejlede under en kapsejlads i Sverige.

Tidligere samme år – i februar – fik danskerne for alvor øjnene op for prinsens struttende mave, som han stolt viste frem på Kata Beach i Phuket, Thailand.

I det hele taget virker prinsen ikke videre blufærdig over at vise sig frem, som Gud har skabt ham. Men det er ifølge Ekstra Bladets modediktator heller ikke noget, mænd skal være.

Vil se Henrik nøgen
I søndagens udgave af flash! i Ekstra Bladet skærmede hverken bukser eller gylp for Jim Lyngvilds – efter eget udsagn – 21,5 centimeter lange, mandlige kønsorgan.

Lyngvild er træt af, at mediebilledet er klistret til med billeder af nøgne kvinder, mens bare mænd hører til sjældenhederne. Og som provokation smider han kludene og opfordrer andre mænd til at gøre det samme.

Havde du afsløret over for prinsen, at du ville springe ud som nøgen?

– Nej, så nært er prinsegemalens og mit forhold heller ikke, at han vidste, at jeg ville vise mig nøgen. Han har ikke godkendt billederne på forhånd, siger Jim Lyngvild, der ikke har andet end ros tilovers for prinsens halvåbne bukser:

– Henrik følger trenden og gør ikke noget forkert. Han er helt klart hoppet med på vognen.

– Så det er ikke pinligt?

– Nej, det er ikke pinligt. Han er Henrik. Han går med silkestrømper. Han vil sikkert slå det hen med, at han er franskmand, og det er fransk mode anno 2011.

– Er han bare ligeglad med, hvad andre mener?


– Han er kold og ikke bleg for at vise kronjuvelerne frem. Jeg husker tydeligt et billede af ham som ung, hvor han ligger med en meget lille Speedo og viser næsten alting frem. Man kan mene, hvad man vil, men han er ren realitystjerne og smider lunser på bordet hele tiden. Amalie og Peter, go home. Vi skal ikke være sure på Henrik.

– Kan du se prins Henrik gå hele vejen og smide alt tøjet, som du selv har gjort?


– Ja, det kan være, at vi vil opleve, at ringen bliver sluttet i 2011, så vi kan se ham fuldstændig, som vorherre har skabt ham. Jeg kunne godt ønske mig at se ham splitterprinshenrik på et bjørneskind. Jeg har et, og hvis han er lidt genert, vil jeg godt stå bag kameraet.

1 af 2 Under en sejlads i Marstrand i Sverige koncentrerede prins Henrik sig åbenbart så meget om sejladsen, at han ikke bemærkede, at hans bukser gled næsten helt ned på lårene, så der var frit udsyn til hans numse fra de andre både i sejladsen.(Foto: All Over Press)
2 af 2 Har prins Henrik en påklæder eller påklæderske i sin skattebetalte stab, burde vedkommende have et kongeligt spark i røven. Nogen havde i hvert fald glemt at trække den royale lynlås op på hans bukser til nytårskur og taffel på Amalienborg. (Foto: RPA)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen