Kronprinsepar: Ellers tak!

Kronprinsparret i karambolage med kunstnere forud for åbning af deres nye palæ

Det er ikke alle gaverne til deres renoverede palæ, Frede og Mary bryder sig lige meget om. (Arkivfoto: Polfoto)
Det er ikke alle gaverne til deres renoverede palæ, Frede og Mary bryder sig lige meget om. (Arkivfoto: Polfoto)
Sel
v om der er tale om en gave, er kronprins Frederik og kronprinsesse Mary ikke blege for at vende tommelfingeren nedad til den.

Parret, der til sommer flytter ind i deres nyrestaurerede palæ på Amalienborg, har lagt sig ud med to af de kunstnere, der leverer værker til deres nye dagligdag.

Et syv meter langt og tre meter højt maleri af den internationalt anerkendte kunstmaler John Kørner faldt nemlig ikke i god jord hos de royale hoveder.

– De brød sig ganske enkelt ikke om det. De spurgte, om jeg kunne lave det færdigt. Jeg sagde, at det var færdigt. Jeg blev så spurgt, om jeg kunne forestille mig at male videre på det. Jeg svarede, at det kunne jeg ikke. Jeg kan ikke stå og lave noget om på et maleri, som jeg mener er afsluttet, siger den forsmåede kunstner John Kørner til Politiken.

Hans billede er nu pillet ned, og han har fået ordre om at gå tilbage til den oprindelige skitse.

Ofte på besøg
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er Frede og Mary ofte på besøg i palæet for at se, hvordan kunstværkerne skrider frem. Og mange gange er der foretaget ændringer.

Også Jeppe Hein, der skulle have lavet en skulptur til haven bag palæet, er blevet fjernet fra opgaven, fordi hans forslag ikke faldt i kronprinsparrets smag.

Det er dog ikke Mary og Frederik selv, der betaler for de mange kunstværker. Traditionen tro har de fedtet regningen af på andre.

Derfor er det fonden Realdania, der har spyttet 22 millioner kroner i kassen, så de kongelige får lidt rart at se på.

Når deres nye palæ står færdigt, har det kostet 220 millioner kroner. De har selv betalt de tre af dem.
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen