Persondata politik

Kronprinsen svang klima-pisken

Nøglen til at bremse klimaforandringer ligger blandt andet hos verdens største investorer, siger kronprins Frederik, i en tale til verdens største investorer

  • I sjælden klartekst gav kronprinsen udtryk for, at pengemændene har et ansvar for klimaetFoto: Polfoto
I sjælden klartekst gav kronprinsen udtryk for, at pengemændene har et ansvar for klimaetFoto: Polfoto
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Verdens største investorer har magten til at være med til at bremse klimaforandringerne. Sådan lyder budskabet fra Danmarks kronprins Frederik, der fredag talte for en række af verdens største investorer, som tilsammen råder over tusindvis af milliarder kroner.

Penge, som ifølge kronprinsen kan være med til at sikre en bæredygtig udvikling, hvis de investeres med omtanke.

- Jeres rolle som investorer er altafgørende, lyder appellen fra kronprinsen til investorerne, som er samlet i København for at diskutere fremtidens investeringer på en konference, som peger frem mod næste uges klimatopmøde.

Klimaforandringerne ligger kronprins Frederik meget på sinde. Ikke mindst fordi han selv har været vidne til de konsekvenser, forandringerne i klodens klima kan have, på sine mange rejser rundt i verden.

- Jeg har personligt set smeltende gletsjere på mine rejser til Grønland, længe før jeg var klar over, hvad klimaforandringer var, siger kronprinsen.

Klimaforandringernes konsekvenserne for både natur og mennesker på Grønland har gjort indtryk på kronprinsen. De oplevelser gav kronprinsen videre til deltagerne, som blandt andet repræsenterer en række af verdens store pensionskasser og investeringsforeninger.

- "Business as usual" er ikke en mulighed. Vi er nødt til at handle, fastslår kronprinsen.

Kronprinsen skulle have haft selskab på talerstolen af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), men statsministeren måtte i sidste øjeblik skuffe de fremmødte, da han meldte afbud.

Konferencen Copenhagen Key to Climate Investing er arrangeret af ATP og Climate Consortium Denmark, som har kronprinsen som protektor.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik