Målkongen Christiano Royal'do

- Han bliver bedre og bedre, siger Mary om prins Christian, der netop er begyndt til fodbold. Se billeder af fodboldprinsen her

  • (Foto: Anthon Unger)
(Foto: Anthon Unger)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Der kommer til at gå mange år, før prins Christian bliver konge.

Men allerede nu kan han kalde sig målkonge.

Den snart seks år gamle tronarving er nemlig ikke kun begyndt i skole. Han er også begyndt at gå til fodbold.

LÆS OGSÅ: Prins Christian springer foran i skolekøen

Sammen med sin mor og hunden Ziggy var han i ugens løb til sin anden træningstime i en fodboldklub i Nordsjælland.

Første gang var det Frede, der stod på sidelinjen, men anden gang var det Mary, der ikke kun heppede, men også selv spillede med Christian.

Over for flash! pralede Mary med sin søns præstationer på banen.

- Han bliver bedre og bedre. Bestemt.

SE OGSÅ: TV: Prins Christian om madpakke - det er en hemmelighed

- Var det jer eller prins Christian selv, der fandt på, at han skulle gå til fodbold?

- Han er lidt vild med fodbold som alle små drenge, så vi støtter ham bare, siger Mary til flash!, da vi møder hende på fodboldbanen.

Her gav hun den selv gas som boldmor efter endt træning. Mens de andre forældre forlod banen med deres drenge, spillede Mary og Christian sammen i et kvarters tid.

Christian og hans kammerater trænede i at drible bolden rundt om opstillede kegler, mens det ustadige, danske vejr med mellemrum sendte små byger af vand ind over lilleputterne.

LÆS OGSÅ: Christians skole er ikke kun for kloge-Åger

Imens stod Mary forskanset under en grøn regnfrakke, der gjorde hende uigenkendelig og fik hende til at ligne alle de andre mødre, der havde taget opstilling for at følge deres drenges leg med bolden.

Først da hun kastede sig ud i et spil sammen med Christian, blev det klart for flere, at det var landets kommende dronning og hendes søn, som legede sammen på græsplænen.

Mary var kort forinden vendt hjem fra sin tur til Afrika med Søren Pind, men hun havde ikke lyst til at tale om turen.

- Jeg behøver ikke sige mere om det, end jeg allerede har gjort. Jeg er til fodbold med min dreng, sagde hun til flash!

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik