Grev Christian er død

H.E. Grev Christian af Rosenborg er sovet stille ind

Grev Christian blev 70 år. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Grev Christian blev 70 år. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Hofmarskallatet meddeler:

H.E. Grev Christian af Rosenborg er sovet stille ind på Gentofte Hospital den 21. maj 2013 kl. 23.00.

Rygning er noget lort
Grev Christian overvandt for tre år siden en kræftsygdom i halsen, og derefter blev hans kone ramt af samme frygtelige sygdom.

- Det går desværre den forkerte vej med dem begge to. De har det ikke godt. Kræft er noget lort, og rygning er noget lort, sagde parrets datter, Camilla af Rosenborg til Se og Hør ved sin datter Anastasias konfirmation for 14 dage siden.

Grev Christian af Rosenborg var med til at fejre sit barnebarn i Sorgenfri Kirke og efterfølgende fest på Sorgenfri. Der deltog også grevinde Anne Dorte, som selv er meget svækket efter en kræftoperation med efterfølgende strålebehandling.

Parret havde ikke kræfter til at være med i kirken, men deltog i frokosten. Den efterfølgende fest i et telt i parken magtede grev Christian ikke, men grevinde Anne Dorte deltog, så længe hun havde kræfter, skriver Billed Bladet.

Grevinde Anne Dorte er fortsat i behandling, og i denne uge har hun igen været på Rigshospitalet.

Nogle værre skravl
Det var tydligt ved konfirmationen, at grev Christian også var meget svag, skrev ugebladet sidste uge.

- Ja, vi er nogle værre skravl, sagde grevinden ved festligheden.

Parret har tre døtre, de 40-årige tvillinger Camilla og Josephine og den to år yngre, Feodora af Rosenborg.

Grevinde Anne Dorte af Rosenborg ønsker på nuværende tidspunkt ikke at kommentere yderligere, skriver Hofmarskallatet.

Oplysninger om begravelsen vil blive meddelt senere.

1 af 2 Grev Christian blev 70 år. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
2 af 2 Grev Christian og grevinde Anne Dorte ved Tage Frandsens 50 års jubilæum sidste år. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
kommentarer

Der er lukket for nye kommentarer til denne artikel.

Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen