Tilbage til mobilsitet
Indlæser...

Henrik knokler for sin dovne familie

Kongerøgelsen er blevet 2,5 millioner kroner dyrere, til gengæld arbejder familien mindre - bortset fra prins Henrik

13:02, 19. apr 2008 | Jan Körner

- Hej med jer. Intet under, at dronningen virker fornøjet på opgave. Der er blevet færre af dem, så det gælder om at nyde de få arbejdsdage, det bliver til. (Foto: Jens Dige)
- Hej med jer. Intet under, at dronningen virker fornøjet på opgave. Der er blevet færre af dem, så det gælder om at nyde de få arbejdsdage, det bliver til. (Foto: Jens Dige)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Priserne for de kongelige:

Dronningen steg i pris

- Apanage: 57.989.844,25 kr.

- Arbejdsdage: 112

- Ændring: Minus 33

- Fridage: 253

- Pris pr. fremvisning: 517.766 kr.

- Stigning pr. fremvisning: 130.456 Kr.

Mere Henrik for pengene

- Apanage: 6.443.316,02 kr.

- Arbejdsdage: 75

- Ændring: 13 dage

- Fridage: 290

- Pris pr. fremvisning: 85.910 kr.

- Stigning pr. fremvisning: Minus 5854 kr.

Frede i arbejdsbukserne

- Apanage: 14.273.993,45 kr.

- Arbejdsdage: 64

- Ændring: fire dage

- Fridage: 301

- Pris pr. fremvisning: 223.031 kr.

- Stigning pr. fremvisning: 7669 kr. billigere

Kostbare Mary

- Apanage: 1.585.999,27 kr.

- Arbejdsdage: 47

- Ændring: Minus 24

- Fridage: 318

- Pris pr. fremvisning: 33.744 kr.

- Stigning pr. fremvisning: 12.054 kr.

Jokke skulker

- Apanage: 2.001.276,57 kr.

- Arbejdsdage: 51

- Ændring: Minus 18

- Fridage: 314

- Pris pr. fremvisning: 39.240 kr.

- Stigning pr. fremvisning: 11.704 kr.

  • Tema
  • Sarah Lund til royal middag uden sweater Prins Henrik: Sarah Lund til royal middag uden sweater

Annonce

Annonce
Det er ikke kun benzin og madvarer, der bliver dyrere og dyrere, selv om man føler, at man får mindre og mindre for pengene.

Også kongerøgelsen, som et stort antal danskere er afhængige af, bliver dyrere og dyrere, selv om det puffer mindre og mindre ud fra den royale brændeovn.

2007 blev nemlig et år, hvor vi ikke kun skulle betale mere for det royale cirkus.

Familien fra Amalienborg trådte også færre gange ind i manegen og viste magien frem.

flash! har beregnet, hvor meget de kongelige var ude af slottene i 2007 i forhold til 2006, og resultatet er nedslående for de undersåtter, der elsker, når de blåblodede ’kaster glans over begivenheder’.

58 færre gange havde Margrethe & co. sat krydser i arbejdskalenderen sidste år sammenlignet med året før.

Prisen for det kongelige show fulgte dog ikke tilsvarende med ned. Helt nøjagtig betalte vi i 2007 2.594.429 kroner mere i apanage til de kongelige i forhold til 2006.

Det er specielt de royale damer, der er blevet dyrere i drift.

Margrethe skar nemlig ikke færre end 33 arbejdsdage af sit program i 2007, og det betød, at hver gang regenten viste sig, kostede det 130.456 kroner mere i forhold til 2006, når man dividerer apanagen med antallet af officielle arbejdsopgaver.

Udregnet efter at vi betaler for showet, kostede det 517.766 kroner, hver gang Margrethe viste sig for undersåtterne!

Også Mary skar ned på arbejdsopgaverne sidste år, selv om hun var på barsel begge år. I 2007 blev det til 24 færre arbejdsdage, hvilket skubbede prisen for hendes fremvisning 12.054 kroner i vejret.

Omvendt er de royale herrer begyndt at rykke i kampen om, hvem der kan trykke flest civile hænder rundt om i landet.

Jokke travlt med Marie
For Frederik snuppede lige fire ekstra arbejdsdage i 2007, mens Henrik gik ud hele 13 gange mere i forhold til 2006.

Det betød, at det kostede 7669 kroner mindre for hver optræden udført af Frederik, mens Henrik faldt 5854 i værdi.

Prins Joachim må dog stå og mumle sammen med pigerne, når Henrik og Frederik højlydt praler med arbejdsindsatsen.

For den i royale sammenhænge så flittige landmandsprins havde åbenbart mere travlt med at kurtisere Marie Cavallier end at passe de officielle pligter, som der blev 18 færre af i 2007.

Det betød til gengæld, at han blev 11.704 kroner dyrere for hver gang, han viste sig.

Skulle kronprins Frederik en dag beslutte sig for at have lige så mange arbejdsdage som almindelige skatteydere, vil det med hans nuværende forøgelse af arbejdsdage tage 39 år, før han er på højde med undersåtterne.

Øhh ... arbejde?
I Billed-Bladet er de kongelige knap nok steget ud af bilen, før de knokler for deres penge, men det er nu så som så med den tyngende arbejdsindsats.

For flash! har været særdeles venlig i beregningen af de kongeliges arbejde. For det, de kalder beskæftigelse, er ofte det, som andre arbejder for at kunne få råd til i fritiden.

Således angiver Henrik det som arbejde, at han tre gange – 9. januar, 31. oktober og 27. november – holdt jagt for vennerne.

Frederik mener, at det er arbejde at være til premiere på Vinterbergs ’En mand kommer hjem’, mens Mary vil krediteres for, at hun var ude at se på golf.

Joachim mener på sin side, at det var arbejde, da han overværede cirkus, mens Henrik åbenbart knoklede, da han var på vinmesse i Bordeaux.

Annonce