Efter tudeprinsens chok-interview: Send ham hjem til Frankrig!

Danskerne er ikke i tvivl - prins Henriks udtalelser om dronning Margrethe er helt hen i vejret

00:44
Sådan sagde prins Henrik, da Ekstra Bladet mødte ham i går. Video: Anthon Unger

Det har vakt stor opsigt både herhjemme og i udlandet, at prins Henrik - tidligere kong Henrik - har besluttet, at han ikke vil begraves ved siden af sin kone, dronning Margrethe.

Se også: Kong Henrik: - Min kone gør mig til en nar

I et interview med Se og Hør skyder han nu med skarpt mod dronning Margrethe og giver hende skylden.

- Det er hende, der gør mig til en nar. Jeg har ikke giftet mig med dronningen for at blive begravet i Roskilde, siger han i et interview med Se og Hør, som findes i dagens udgave af  ugebladet.

- Min kone har besluttet, at hun gerne vil være dronning, og det er jeg meget glad for, men som menneske skal hun vide, at hvis en mand og kone er gift, så er de lige, siger prins Henrik i interviewet.

Se også: Kong Henrik har fået nok: - Butikken er lukket

Ekstra Bladet har været en tur på Rådhuspladsen og mødt en række danskere. Her var meldingen klar: Henriks udtalelser er over grænsen.

 

Jette Terkelsen, 48, Bramming
- Jeg synes, at hans udtalelser er langt over stregen. Det er vist på tide, at han bliver sendt hjem til Frankrig, eller at han går på pension. Han er ikke værdig til at være en del af kongehuset, når han opfører sig sådan. Jeg tror ærlig talt også, at han er ved at blive en anelse småskør. 

 

Camilla Terkelsen, 28, Esbjerg
- Jeg synes, at det er trist, det skal ende på den her måde. Men Henrik må stå til ansvar for, hvad han siger. Han vidste også, hvad han gik ind til, da han blev gift med dronning Magrethe. Men jeg synes, at det er sørgeligt, for man ser kongehuset som et forbillede, og det skal de jo leve op til. Det forbillede lever Henrik i hvert fald ikke op til, når han udtaler sig på den måde.

 

Martha Vækkemose, 38, København
- Jeg tænker bare stakkels dronning Margrethe, stakkels kone. Jeg synes ikke, det er i orden, at han melder sådan nogle private ting ud. Hvis Henrik mener, at dronning Margrethe er en nar, så burde han holde det for sig selv og ikke gå ud med det i pressen. Det er også super ærgerligt, at han ikke har accepteret sin rolle i kongehuset endnu. Jeg tænker, at det må være hårdt at gå rundt og være så vred hele tiden. Jeg ved godt, at Henrik udtaler, at det er dronning Margrethe, der mangler respekt, men jeg synes mere, at det er Henrik.

 

Anne Balle, 39, Herning
- Jeg tænker, at de udtalelser viser, at det er en desperat mand, vi har med at gøre, og at det er et sidste desperat opråb. Han må føle sig virkelig forsmået og føle, at han ikke har flere midler at gøre godt med. Jeg forstår virkelig ikke, at han kommer med sådan nogle udtalelser. Den eneste gode grund, der kan være til det er, at han er ved at blive senil.

 

René Jakholm, 36, Herning
- Jeg synes, at de ting, som Henrik melder ud, er et meget privat anliggende mellem dronning Margrethe og ham selv, som de burde have diskuteret derhjemme. Det gavner heller ikke Henriks eftermæle, at han kommer med sådan nogle udtalelser nu. Det er virkelig synd, for jeg kunne egentlig godt lide prins Henrik. Efter min mening tilførte han kongehuset noget humor, fransk arrogance og festlighed. Det kunne jeg virkelig godt lide. Men det er ikke det, man kommer til at huske ham for nu, og det er super ærgerligt.

1 af 2 
2 af 2 
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen