Eksperter: De kongelige er korrupte

Det er at sammenligne med bestikkelse, når de blåblodede modtager gaver, slår eksperter fast

  • De kongelige gør sig skyldige i bestikkelse, når de modtager gaver, mener eksperter. (Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto).
De kongelige gør sig skyldige i bestikkelse, når de modtager gaver, mener eksperter. (Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto).

Det er korruption, når Danmarks kongelige hoveder vælger at tage imod dyre gaver fra dansk erhvervsliv.

Det slår en række eksperter fast over for Ekstra Bladet i kølvandet på det norske kongehus’ beslutning om at sige nej tak til gaver fremover.

Den engelske professor ved University of Surrey, Indira Carr, der har forsket i korruption, er ikke i tvivl om, hvad det skal kaldes, når de kongelige modtager gaver fra erhvervsfolk:

- Norge og Sverige gør det rigtige ved at sige nej tak til gaver, for det er at regne som bestikkelse. Set med mine øjne er det korruption.

Hun mener, at problemet ligger i, at der ikke findes en ’gratis frokost’. At giveren ønsker en form for modydelse eller på en eller anden måde får det.

- Der er jo en interessekonflikt, hvis de for eksempel markedsfører et øl-mærke. Det underminerer konkurrencen i den sektor, siger professoren.

Den kongelige familie på Gråsten Slot EKSTRA Kendte Her er kongehusets mange gaver

 

Hun mener, at en del af problematikken er, at de gavmilde venner kommer med til de kongelige fester og dermed bliver brandet som en del af de kongeliges inderkreds.

- Det er jo en blåstempling, siger Indira Carr, der mener, at de kongelige som minimum burde offentliggøre, hvad de modtager.

Her er hun på linje med Niklas Kossow fra den europæiske organisation AntiCorrp under EU. Han regnes blandt de 25 førende eksperter inden for korruption i verden.

- Der burde være nogle metoder, hvorpå man kan overvåge, hvad de kongelige får og af hvem. Enten af offentlige institutioner eller civile aktører såsom journalister, siger han.

Kronprinsparret i Tyskland EKSTRA Kendte Her er Marys million-tasker

Transparency International Danmark, der er den danske afdeling af den globale Transparency International, hvis formål er at bekæmpe korruption og bestikkelse overalt i verden, er heller ikke imponeret over gaveregnen over kongehuset. Det siger formand Knut Gotfredsen:

- Hvis nu Søren Pape fra de konservative tog på ferie, og Lego havde sørget for flyet, ville det udløse et gevaldigt postyr, fordi man ville spekulere over, hvad de får ud af det. Og det lugter ikke godt, når erhvervsfolkene bliver inviteret med til festerne.

Han mener, det er tosset at tro, at der ikke er en sammenhæng.

Kronprins Frederik var i Februar på besøg hos den Saudiske Konge. Her gav han ikke hånden til de saudiske kvinder. Se indslaget her

Kronprinsparret i Bruxelles EKSTRA Kendte Én taske til 575.000 kroner

- Det er gaver, der har til formål at opnå noget. For selvfølgelig får de noget ud af det, og det er decideret upassende, siger han.

- Mener du, der er tale om korruption?

- Ja, det synes jeg. Alternativet er, at de lægger kongehuset om til at være sponseret. De kan ikke blæse og have mel i munden, og de burde kunne leve af de millioner, vi giver dem i apanage.

Også forfatteren Jens Høvsgaard, der skrev bogen ’Det koster et kongerige’, er klar i mælet:

- Jeg mener helt klart, at der er tale om bestikkelse i henhold til Straffelovens paragraf 144. De kongelige er ansat i offentlig tjeneste, og når personer i offentlig tjeneste modtager gaver, betragtes det som bestikkelse. Men de kongelige dømmes ikke, fordi de er hævet over loven. Et paradoks af dimensioner.

I EKSTRA kan du se de mange gaver, kongehusets medlemmer har modtaget:

Den kongelige familie på Gråsten Slot EKSTRA Kendte Her er kongehusets mange gaver

Det siger loven

Loven er klar, når det kommer til gaver givet til mennesker i ’offentlig tjeneste’.

Ifølge paragraf 144 i Straffeloven må folk i offentlig tjeneste ikke modtage gaver.

’Den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, straffes med bøde eller fængsel indtil seks år’, hedder det i loven.

Også giverne i form af erhvervsfolk kan risikere at blive straffet for at give gaver til de kongelige.

Paragraf 122 i Straffeloven behandler det spørgsmål:

’Den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget i tjenesten, straffes med bøde eller fængsel indtil seks år’.

De kongelige kan dog ikke straffes, såfremt nogen skulle vælge at melde dem til politiet for bestikkelse. De er hævet over loven og kan ikke indbringes for en domstol.

De glade givere kan derimod godt blive straffet for at opnå vennetjenester fra landets øverste leder.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste
Hent flere

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste i flash!
EKSTRA tæt på de kendte
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen