Frede og Mary giver sig selv mundkurv på

Kronprinsparret vil ikke udtale sig om Saudi-Arabien under besøget

Her kan du se kronprinseparret hilse på den saudiske konges gæster. Video: Tariq Khan
1/2
Næste »

Det vakte stor forargelse, da dronning Margrethe under et besøg i Bahrain gav Storkorset af Dannebrog til landets hersker, kong Khalifa.

Ligeså forargede var det svenske folk, da kong Carl Gustaf i 2004 besøgte diktaturstaten Brunei. Den svenske konge mente ikke, man kunne betegne sultanen af Brunei som diktator.

- Af forskellige årsager har jeg ikke den opfattelse. Jeg oplever det omvendt. Han har jo en kolossal nærhed til folket. For eksempel tager han mod 40.000 mennesker i sit palads til sin fødselsdag, sagde Carl Gustaf til svenskernes udelte utilfredshed.

Så når kronprins Frederik og kronprinsesse Mary lørdag aften lander i Riyadh i Saudi-Arabien har de lært, at de skal holde sig fra at diskutere det diktatur, de besøger som en del af en dansk erhvervsdelegation.

Prins Henriks første skoledag EKSTRA Kendte Så meget brugte de kongelige sidste år

Derfor vil der ikke være pressemøde, hvor journalisterne kan spørge til deres opfattelse af landet, der står bag massehenrettelser og tilsidesættelse af en lang række menneskerettigheder.

- Den kongelige familie udtaler sig ikke om politiske emner. Det overlader de til politikerne og det vil også være tilfældet i Saudi-Arabien under det forestående erhvervsfremstød, siger hoffets kommunikationschef, Lene Balleby, til Ekstra Bladet.

- Men kan de ikke bare sige nej til at tage til så kontroversielle steder?

- Den kongelige familie står til rådighed for landet og for regeringen. Det betyder, at de kongelige deltager i officielle besøg og erhvervsfremstød i de tilfælde, hvor det ønskes. Og sådan skal det også være, siger Balleby.

Se også: Se Mary nyde strand-livet

Hun udelukker dog ikke, at det vil være muligt for de medfølgende journalister at stille spørgsmål til Mary og Frederik, når de er ude på de forskellige programpunkter.

Problemet for de kongelige er, at de næppe kan sige nej til regeringen, når den ønsker kongelig deltagelse - også i de mere betændte lande rundt om i verden.

Hvis de sagde nej, ville de blive skudt i skoene, at de agerer politisk med fravalget og hvis de udtaler sig om forholdene i de lande, de besøger, bliver de også politiske.

Se også: Marys rynker misbrugt

Og Amalienborg er så dreven i pressespørgsmål, at man godt ved, at det ikke kræver det store journalistiske tæft at få ideen til at spørge om, hvad de mener om blandt andet halshugninger.

Får Frederik og Mary det spørgsmål, har de tabt på forhånd, fordi ethvert svar vil kunne udlægges som om, de inddirekte støtter Saudi-Arabiens måde at gøre tingene på.

Sikkert er det, at skulle det blive muligt at stille parret et spørgsmål, vil svaret formentlig komme til at handle om vejret eller vigtigheden af bilaterale relationer.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen