Henriks nære ven: Forkert beslutning

Modeskaberen Erik Brandt vil forsvare sin ven kong Henrik til det sidste, men ønsket om ikke at blive stedt til hvile ved siden af sin ægtefælle er ikke den rigtige beslutning, mener han

Erik Brandt kalder kong Henriks overraskende ønske for en urigtig og uovervejet beslutning. Foto: Mikkel Tariq Khan
Erik Brandt kalder kong Henriks overraskende ønske for en urigtig og uovervejet beslutning. Foto: Mikkel Tariq Khan

En af kongehusets nære venner, millionæren og modeskaberen Erik Brandt, synes ikke, at kong Henriks højst opsigtvækkende beslutning om ikke at blive begravet ved siden af dronning Margrethe i Roskilde Domkirke er den rigtige. Tværtimod.

- Jeg synes ikke, at det er den rigtige beslutning. Det skal der ikke herske nogen tvivl om, lyder det fra Erik Brandt til Ekstra Bladet.

- Når man har været gift i 50 år, er det så ikke på sin plads at ligge ved siden af hinanden? Det synes jeg …

- Men prins Henrik har så en anden opfattelse, og det har han lov til. Men jeg synes, den er urigtig. Den er ikke velovervejet, siger han.

Torsdag gik der chokbølger gennem hele Danmark, da kongehuset i en pressemeddelelse oplyste, at kong Henrik ikke længere ønskede at blive begravet under den 29 millioner kroner dyre sarkofag, som professor og billedhugger Bjørn Nørgaard ellers har udarbejdet.

Prins Philip gik på pension med æren i behold. Det gjorde prins Henrik ikke, mener Hans Engell. Foto: AP Meninger Engell mener: Philip den Værdige og Henrik den Uværdige

I et interview med BT forklarede kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby, at det overraskende ønske skyldes at kong Henrik længe har været utilfreds med, at han ikke er blevet ’ligeværdigt behandlet' i forhold til dronning Margrethe.

- Det er ingen hemmelighed, at prinsen i mange år har været utilfreds med sin rolle og den titel, han er blevet tildelt i det danske monarki. Den utilfredshed har i de senere år fyldt mere og mere. For prinsen er beslutningen om ikke at lade sig begrave ved siden af dronningen den naturlige konsekvens af, at han ikke er blevet ligeværdigt behandlet i forhold til sin ægtefælle – ved ikke at få den titel og funktion, som han har ønsket, sagde Lene Balleby til BT.

Foto: All Over Press
Foto: All Over Press
 

Fortjener en bedre skæbne
Erik Brandt, der altid har forsvaret og støttet op om kong Henrik, kan dog samtidig godt sætte sig ind i sin nære vens utilfredshed og forstå bevæggrunden for den omstridte beslutning:

- Ligesom I (Ekstra Bladet, red.) kalder ham for konge, så synes jeg også, at han burde blive kaldt for hans majestæt. Jeg vil gerne forsvare ham, for jeg holder meget af ham, siger Erik Brandt.

- Han har gjort meget for dronningen og meget for Danmark, og han fortjener en bedre skæbne end at blive latterliggjort.

- Jeg kan godt forstå, at det har meget med ligeberettigelse at gøre, siger han.

01:33

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen fortæller her, hvorfor Ekstra Bladet siden 8. marts 2015 har kaldt Henrik for Kong Henrik

 

Ved siden af Margit
Selv kunne den 73-årige modeskaber ikke forestille sig andet end at blive stedt til hvile ved siden af sin afdøde hustru Margit Brandt, fortæller han til Ekstra Bladet.

- Jeg har jo også været gift med Margit i næsten 50 år, så det ville være helt naturligt, siger han.

Foto: BIRGER VOGELIUS
Foto: BIRGER VOGELIUS

Kongehuset skrev i deres pressemeddelelse, at dronningen igennem noget tid har været bekendt med kong Henriks vilje:

’Dronningen har igennem noget tid været bekendt med Hans Kongelige Højheds beslutning og er indforstået med beslutningen. Prinsens beslutning ændrer ikke ved Dronningens begravelsesplaner.’

’Det har været fremme i medierne, at Prinsen ønsker at blive begravet i Frankrig. Dette er ikke korrekt. Prinsen ønsker fortsat at blive begravet i Danmark, men de nærmere omstændigheder er endnu ikke på plads.’ skriver kongehuset på deres hjemmeside.

Poul Madsen: Derfor kalder Ekstra Bladet Henrik for 'konge'

Officielt har Henrik titel af prins.

Men på Ekstra Bladet mener vi, at det er synd og skam, at manden ikke får den anerkendelse, som han fortjener.

Derfor har vi siden 8. marts 2015 kaldt ham for kong Henrik.

Herunder kan du læse lederen fra netop den dag - hvor det også var kvindernes internationale kampdag - hvor Poul Madsen forklarer, hvorfor Ekstra Bladet kæmper for at Henrik får titel af konge.

"I DAG ER DET Kvindernes Internationale Kampdag. Der er stadig meget at slås for, men heldigvis har vi tradition for at tale om de problemer, der er – med en undtagelse.

DET ER STADIG forbundet med latterliggørelse og spot, når dronningens mand, prins Henrik, kræver ligestilling og gerne vil kaldes konge. Bevares, han skal naturligvis ikke tage sagen i egen hånd, sådan som han har gjort et par gange under udlandsbesøg og selv opjusteret sin titel til konge. Men faktum er, at vi har en dronning, og hendes livsledsager er andenrangs.

NÅR JEG BRINGER sagen frem, er det ikke, fordi vi her på Ekstra Bladet pludselig er blevet royale. Vi synes stadig, at det er en skamplet på et moderne demokrati, at man accepterer en institution, der er baseret på privilegier og et regelsæt, der stammer helt tilbage fra enevældens tid.

MEN BLANDT fortidslevnene kunne man da i det mindste adoptere nutidens normer om ligestilling mellem kønnene. Hvorfor ikke gøre Henrik til konge? Mary bliver jo dronning. Er det kun kvinderne, der skal have ligestilling i den royale rangorden?

VI ER DEN LILLE mands avis, og i kongehuset er det Henrik, der er den lille – ikke sådan af statur, for der er unægtelig blevet tilføjet en hel del sul på den slanke, elegante franske diplomat, siden han blev gift med Margrethe i 1967 og blev prins af Danmark.

MEN ALLE VED, at titler betyder noget. Vi har derfor besluttet os for at bruge Kvindernes Internationale Kampdag til at kræve ligestilling for Henrik. Vi har taget spørgsmålet helt alvorligt, og derfor kan du i dagens EKSTRA læse, hvad eksperter, politikere og kendte danskere mener om den manglende ligestilling.

OG DET ER ikke kun af formelle grunde, vi synes, at Henrik har fortjent at kunne kalde sig konge. Han er ubetinget den mest folkelige og elskelige i det royale cirkus.

HVEM HUSKER IKKE, da han pludselig dukkede op på Christiania og drak en bajer med beboerne. Prins Henrik er gået fra et være en klovn til at blive en darling. Populær og folkelig.

NU ER HAN en gammel mand, og hvad går der af os ved at give ham en titel, han tilsyneladende ikke kan leve uden?

HAN HAR STÅET ved Margrethes side i næsten 48 år, smilende og smågryntende, uden den ligestilling, som vi kræver i alle andre sammenhænge.

VI HAR DERFOR besluttet her på Ekstra Bladet igen at gå forrest. Så fremover kalder vi Henrik: kong Henrik."

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen