Intet pressemøde: Margrethe vil ikke tale om Henrik

Regentparret inviterer ikke pressen inden for på vinslottet Château de Cayx i denne omgang, har hoffets kommunikationschef netop meddelt

Margrethe på shoppingtur i Cahors uden prins Henrik. Foto: Anthon Unger
Margrethe på shoppingtur i Cahors uden prins Henrik. Foto: Anthon Unger

Danske kongelige - 9. aug. 2017 - kl. 06:00 Poul Madsen om Henrik: Ikke en konge værdig

Danske kongelige - 9. aug. 2017 - kl. 14:13 Henrik afviser skilsmisse

CAHORS (Ekstra Bladet): Dronning Margrethe og prins Henrik har i gennem snart en menneskealder holdt sommerferie på prinsens vinslot Château de Cayx i sydfranske Cahors. Og ofte har regentparret inviteret pressen inden for til pressemøde under afslappede former.

Men det bliver der ikke noget af i år.

Danske kongelige - 8. aug. 2017 - kl. 17:07 Henrik efter hårde ord: - Jeg ser frem til at se dronningen

Hoffets kommunikationschef, Lene Balleby, har netop – via sms – forklaret til Ekstra Bladets udsendte i Cahors, at der ikke vil blive afholdt pressemøde på Château de Cayx i denne omgang.  

- Dronningen har ingen planer om at kommentere prinsens udtalelser ud over, hvad der allerede er blevet sagt. Nemlig det, at dronningen er indforstået med prinsens beslutning, skriver Lene Balleby, der på det opfølgende spørgsmål om, at der altså ikke bliver holdt pressemøde i denne omgang, svarer:

- Regentparret holder de kommende dage privat ferie sammen. Det er der ingen ændringer i.

Således kan dronningen og prinsen i ro og mag bevæge sig rundt på vinslottet de kommende dage uden at skulle redegøre for begravelser og lignende tunge emner over for omverdenen.

Se også: Nye billeder: Tavs Margrethe har forladt vinslottet

Dronningen indledte sin onsdag med at tage på markedet i Cahors, hvor hun sammen med sin hofdame købte lystigt ind af blandet andet kød, ost og brød. Tre gange spurgte Ekstra Bladets udsendte hende om en reaktion på Henriks seneste udmeldinger. Alle tre gange klappede majestæten i som en østers.

Under dronningens shoppetur begyndte det at regne på markedet i Cahors. Ekstra Bladets udsendte, der i forvejen var udstyret med en paraply, skyndte sig at købe en ekstra, som blev overrakt til dronningen via den ene af hendes to PET-vagter.

– Det var sødt, sagde Margrethe til sin hofdame, da hun modtog paraplyen, men det var altså også de eneste ord, der slap ud af regenten på hendes første hele dag i Cahors i denne sommerferie..

FAKTA: Ekstra Bladet fratager Henrik konge-titlen på Ekstra Bladet

På Kvindernes Internationale Kampdag i 2015 besluttede Ekstra Bladet at opfylde Henriks allerhøjeste ønske ─ vi gav ham den titel, han altid har ønsket sig. Derfor har vi konsekvent kaldt ham for Kong Henrik lige siden.

Men nu fratager Ekstra Bladet ham titlen efter på hans opsigtsvækkende udtalelser under sit ophold i Sydfrankrig. Her siger han blandt andet til Se og Hør, at Margrethe har gjort ham ’til en nar’.

- Man må desværre sige, at de formildende omstændigheder i Henriks kamp for kongetitlen er forsvundet. Det, han siger om sin kone, er simpelt hen ikke en konge værdigt. Allermindst folkets konge, skriver Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen

- Derfor fratager vi ham hermed kongetitlen på Ekstra Bladet. Kong Henrik fremstår i dag som en ynkelig tudeprins.

Læs mere HER.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen