Kongehuset bryder tradition: Frede og co. skal dele skoven

I denne jagtsæson er jægere på forsøgsvis inviteret ind i skove, hvor kongehuset har jagtretten

Kongehuset deler nu ud af deres jagtret til omkring 64.000 hektar af landets statsskove. Det er omkring en tredjedel af det samlede areal på 200.000 hektar, som Naturstyrelsen forvalter. Foto: Claus Bonnerup
Kongehuset deler nu ud af deres jagtret til omkring 64.000 hektar af landets statsskove. Det er omkring en tredjedel af det samlede areal på 200.000 hektar, som Naturstyrelsen forvalter. Foto: Claus Bonnerup

I årevis har kongehuset holdt danske jægere ude af statsskove, men det er nu forbi.

Naturstyrelsen og kongehuset er blevet enige om en forsøgsordning, hvor jægere for 5000 kroner kan købe sig adgang til jagter i såkaldte regale arealer i Nordsjælland og Vadehavet, hvor kongehusets har jagtretten.

Naturstyrelsen har sat 188 pladser fordelt på seks jagter til salg i forbindelse med jagtsæsonen, der begyndte i efteråret.

Selvom Regentparrets guldbryllups-'getaway' var hemmelig, lagde Kongehuset alligevel et billede ud af parret fra dagen. Foto: Kongehuset Kendte Så meget betalte du for Kong Henriks sviptur

Hidtil har det ellers kun været få udvalgte – blandt andet nye jægere og naboer - og kongehuset selv, der ifølge civillisteloven har haft den eksklusive ret til at skyde bukke og fasaner i 214 danske statsskove fordelt på omkring 64.000 hektar.

Dermed har det været lukket land for størstedelen af landets tusindvis af jægere.

Jægere jubler
Nyheden om forsøgsordningen får en varm modtagelse i Danmarks Jægerforbund, der har 91.000 aktive medlemmer.

Se også: Prins Nikolai er blevet jæger

- Det er vi rigtigt glade for. De danske skove er til for de danske borgere. Vi synes, at det er en fin ordning mellem kongehuset og Naturstyrelsen, siger Claus Lind Christensen, der er formand i forbundet.

- Specielt, at det er udlejet til dagjagt er godt, fordi det giver mange muligheder for at komme i de danske skove, tilføjer han.

Der bliver dannet tætte bånd på kongehusets jagter, hvor både politikere og erhvervsfolk ofte er på invitationslisterne. Her ses rigmand og hofjægermester Bendt Tido Wedell sammen med prins Joachim. Foto: Claus Hansen
Der bliver dannet tætte bånd på kongehusets jagter, hvor både politikere og erhvervsfolk ofte er på invitationslisterne. Her ses rigmand og hofjægermester Bendt Tido Wedell sammen med prins Joachim. Foto: Claus Hansen

Prins Joachim sammen med Grev Ingolf af Rosenborg under en kongejagt i Jels i Sønderjylland. Foto: Ulrich Borch
Prins Joachim sammen med Grev Ingolf af Rosenborg under en kongejagt i Jels i Sønderjylland. Foto: Ulrich Borch

Penge i kassen
Der har tidligere været debat om, at kongehuset kun holder en håndfuld jagter om året på de regale arealer, og påstande lød, at staten kunne tjene millioner af kroner ved at åbne områderne op for den resterende jægerbestand.

Ifølge Mads Jensen, der er kontorchef i Naturstyrelsen, er forsøgsordningens formål også at skrabe penge ind.

Se også: Frede på jagt med farmand

- Vi har et behov for, at der bliver skudt noget vildt på de arealer for at holde vildtbestanden sund, og i det omfang, at vi kan tjene penge på det og lave mere for publikum og naturen, som jo koster penge, er det godt for os, siger Mads Jensen.

Forsøgsordningen blev til, efter kongehus sagde god for den, forklarer kontorchefen.

- Kongehuset sendte et klart signal om, at de godt kunne se for sig, at vi også afholdt betalingsjagter på regalarealerne, når de ikke brugte dem, og det greb vi og påbegyndte arbejdet, siger han.

Forsøgsordningen betyder dog ikke, at der kommer flere jægere ind på de regale arealer, da kongehuset blot gået med til at erstatte nogen af de få eksisterende jagter.

Her ses prins Henrik og sine kammesjukker på Bornholm efter jagt. Foto: Morten Brandborg
Her ses prins Henrik og sine kammesjukker på Bornholm efter jagt. Foto: Morten Brandborg
 

En meget givtig kongelig jagt i Gribskov blev afsluttet på jagtslottet Fredensborg Slot. Foto: Uffe Kongsted
En meget givtig kongelig jagt i Gribskov blev afsluttet på jagtslottet Fredensborg Slot. Foto: Uffe Kongsted

Se også: Henriks dilemma: Skal vælge mellem jagt og begravelse

Indtil videre er salget af jagter gået strygende. Ud af de i alt 188 pladser er 119 solgt, og med det in mente vil kontorchefen bestemt heller ikke afskrive muligheden for at holde flere jagter på de regale arealer i fremtiden.

- Når vi laver et forsøg, er det for at se, hvad potentialet er, men jeg har ikke nogen grund til ikke at tro, at vi kan gå videre på flere arealer, hvis det her bliver en succes, lyder det.

Kongehus: Det er naturligt
Søren Kruse, der er kongehusets økonomichef, forklarer, at man er gået med til ordningen, fordi det giver god mening at åbne de regale jagtarealer op for alle jægere.

- Når kongehuset ikke går på jagt på alle arealer, er det meget naturligt, at man løbende åbner op for, at andre jægere kan komme til. Der er ingen grund til, at man skal reservere de store arealer, hvis andre kan have glæde af dem, siger han og fortsætter:

- I det omfang, at man herfra ikke går på jagt, er det op til styrelsen, om de vil udbyde jagter med betaling for øje. Jeg ser ikke nogen stopklods her fra.

- Har kongehuset nogen følelser i klemme?

- Nej, det har vi ikke.

- Har de kongelige, der går på jagt, været involveret i beslutningen?

- Det er klart, at vi som embedsmænd foretager os det, som vi mener, at vi kan stå på mål for. Selvfølgelig er administrationen i kontakt med dem, det handler om.

Christian Kjær er en kending på kongehusets jagter. Her ses han i forbindelse med en jagt i Gribskov i januar 2016. Foto: Linda Johansen
Christian Kjær er en kending på kongehusets jagter. Her ses han i forbindelse med en jagt i Gribskov i januar 2016. Foto: Linda Johansen
 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen