Kronprinsen hånes i grov reklame-video

Liberal Alliances Ungdom lagde tirsdag en redigeret udgave af Kongehusets video på Facebook. Se videoen herunder

00:22
Se den grove video her. Video: Liberal Alliances Ungdom

Afskaf Kongehuset.

Sådan lyder budskabet i en ny video fra Liberal Alliances Ungdom, der tirsdag ramte Facebook. Dét i sig selv er ikke så usædvanligt, da ungdomspartiets uvilje mod monarkiet er velkendt.

Usædvanligt er det til gengæld, at de unge politikere har snuppet Kongehusets egen video, hvor kronprins Frederik inviterer danskerne på fællesløb i anledning af sin 50 års fødselsdag og ændret på videoens budskab, som det kan ses over artiklen.

Se også: Kong Henrik på dame-sjov

I stedet for fællesløb er Kronprinsens skilte ændret til budskaber som 'jeg lever af dine penge' og 'afskaf Kongehuset'.

Vigtigt budskab
Som kampagneformand i Liberal Alliances Ungdom har Søren Mulvad det overordnede ansvar for videoen, som han understreger skal ses med et glimt i øjet.

- Vi synes jo, det er et vigtigt budskab, da monarkiet bryder med nogle grundlæggende demokratiske rettigheder. Grunden til at vi gør det på denne her måde er, at det er lidt sjovt og provokerende, så budskabet kommer ud til flere, siger Søren Mulvad til Ekstra Bladet.

Kronprinsen i den redigerede udgave. Foto: Screendump/Liberal Alliances Ungdom
Kronprinsen i den redigerede udgave. Foto: Screendump/Liberal Alliances Ungdom
 

Videoen nåede ikke at være online i meget over en time.

- Vi har taget den ned igen, fordi Liberal Alliances juridiske afdeling kontaktede os og anbefalede, at vi fjernede den igen, siger han.

- Det er jeg selvfølgelig utroligt ked af, for jeg synes, den er fed, og det kan sagtens være, at det danske kongehus ikke ville have indgivet søgsmål mod os. Men vi ville simpelthen ikke risikere, at det skete, siger han.

Se også: Selfies, talefejl og en død hund: Kongehuset fejrer ét år på nettet

- Synes du ikke, det er lige til den spidse side at lade Kronprinsen overdrage budskabet, at Kongehuset skal afskaffes?

- Nej, det synes jeg ikke. Alle skal kunne tåle, at der laves sjov, og jeg mener, det er fuldstændigt klart for alle, der ser videoen, at det ikke er noget, han mener, men at det er noget, vi gør i spøg, siger Søren Mulvad.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Kongehusets presseafdeling, der oplyser, at man ikke ønsker at kommentere sagen.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen